Trailer: Se traileren til familievenlig juleudgave(!) af "Deadpool 2"

Ho ho ho! "Once Upon a Deadpool" byder på dejlig julestemning, børnevenlige jokes og en voksen Fred Savage ("Mine glade 60´ere").

De to "Deadpool"-film har indtjent godt halvanden milliard dollars på verdensplan – på trods af at filmene i USA har været R-rated, hvilket har forhindret unge biografgængere under 17 år i at se filmene uden en voksen ledsager.

Umiddelbart ligner det en umulig at opgave at lave en nedtonet udgave af "Deadpool 2", idet filmens super(anti)helt elsker at være grov i munden og at hugge sine fjender i småstykker, mens blodet flyder.

Men til jul udkommer "Once Upon a Deadpool", og filmens stjerne/producer/forfatter Ryan Reynolds har personligt superviseret og blåstemplet denne hygsomme juleudgave af "Deadpool 2".

Derudover vil den alternative version indeholde flere nye scener – deriblandt flere med Fred Savage, der (på sin vis) gentager rollen som det lyttende barnebarn, som han spillede i "The Princess Bride". Denne gang lytter Savage bare til Deadpool i stedet for Peter "Columbo" Falk.

Det vides desværre ikke, om "Once Upon a Deadpool" også udkommer i de danske biografer. Men i USA vil en stor del af overskuddet gå til velgørenhedsorganisationen "Fuck Cancer". Sådan.

Kommentarer

Se traileren til familievenlig juleudgave(!) af "Deadpool 2"

  • ★★★1

    TUSIND tak for heads-up, Kenneth a.k.a. Elwood. Tror aldrig før jeg har været SÅ psyched til at se en censureret udgave af en film :-D

    The Insider19-11-18 17:34

  • ★★★1

    Hehe var så lidt og som jeg skrev til Johan også, husk at læs beskrivelsen til selve traileren på Youtube :)

    Fred is indeed Savage! kan ikke vente med at høre Fred afbryde fortællingen og forlange ændringer undervejs.

    Elwood19-11-18 17:38

  • ★★★★1

    Haha fed Beatles reference:D

    T. Nielsen19-11-18 18:23

  • ★★★0

    Up referenchen morede jeg mig også en del over.

    Og så bare Fred Savage what a sport he is :)

    Elwood19-11-18 20:08

  • 0

    ..håber Fred S. har fået fjernet sit modermærke MOLE! BLOODY MOLE! Det "tog mig ud af" Austin Powers, sidst :-/

    Men ja, er lidt mystisk, at ligefrem glæde sig til pg13.

    Hvad gør de egentlig over there, når denne organisation skal nævnes?  F-bomb Cancer? 

    Gasivodo20-11-18 00:05

  • ★★★1

    Hvad gør de egentlig over there, når denne organisation skal nævnes?  F-bomb Cancer? 

    For every ticket sold, $1 will go to the charity Fudge Cancer - previously known as Fuck Cancer, who have graciously changed their name to be more PG-13 friendly for the 12 days of Once Upon A Deadpool’s release.

    Elwood20-11-18 03:08

  • 0

    Måske tredje udgave er lykkens udgave? 

    Mikkel Abel20-11-18 07:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen