Trailer: Sidste blodige og actionfyldte trailer til Marvel-filmen "Morbius"

Jared Leto spiller vampyren, der vakler på skillelinjen mellem helt og skurk.

Næsten to år efter sin oprindelige, planlagte premieredato (30. juli 2020) bliver "Morbius" omsider sluppet løs i de danske biografer her i slutningen af marts.

Og lige op til filmens snarlige premiere har Sony Pictures frigivet en ny trailer til filmen, som stiller skarpt på Marvel-(anti)helten Morbius, der spilles af Oscar-vinderen Jared Leto ("Requiem for a Dream").

Læs også: Darren Aronofsky og Jared Leto genforenes på nyt projekt

Morbius er en vampyr, der oprindeligt var en af Spider-Mans fjender i Marvels tegneserieunivers, men som udviklede sig til en skarptandet antihelt, der stiller sin blodtørst ved at nedlægge bad guys og drikke deres blod.

I filmen kæmper Michael Morbius for at finde en kur til sin sjældne blodsygdom, inden hans liv ebber ud, men han skal betale en meget høj pris for at få livet tilbage...

Ud over Leto medvirker bl.a. Matt Smith ("Doctor Who") og Tyrese Gibson ("Fast & Furious 9") i filmen, som instrueres af svenske Daniel Espinosa, som Moovy TV interviewede tilbage i 2017 om hans spændende sci-fi-gyser "Life".

"Morbius" slippes løs i de danske biografer den 30. marts, og filmens nyeste (og angiveligt sidste) trailer kan ses her:

Kommentarer

Sidste blodige og actionfyldte trailer til Marvel-filmen "Morbius"

  • ★★★★★★0

    Den rykkede lige en tandrække længere frem på min liste. Der er bid i den trailer.

    Wayne 1-03-22 22:03

  • ★★0

    Lol, clickbait much?

    Hvor er al det blod i lovede?

    Endnu et lamt forsøg på at lokke folk i biografen for at se endnu en PG-13 Marvel film. Bevares den ser da nogenlunde interessant og dyster ud. Men, hvis jeg ser den, bliver det enten streaming eller til billige penge, når den har været ude i et stykke tid på Blu Ray. Det er absolut ikke en must see. Savner lidt blodige vampyrfilm, ikke disse børnevenlige film.

    Ryder666 2-03-22 06:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen