Trailer: Sidste trailer til "Avatar: The Way of Water" tager os ned i Pandoras dyb

Traileren lover tilmed, at vi snart får "en generations største filmoplevelse".

Efter 13 års ventetid er der nu under en måned til premieren på "Avatar: The Way of Water" – fortsættelsen til James Camerons "Avatar", som endte med at blive filmhistoriens største kassesucces.

Og den nyeste – og angiveligt sidste – trailer til "Avatar"-fortsættelsen lover da også et storslået filmeventyr på højde med etteren, der bugner af smukke, kulørte scenerier og dramatisk action.

Traileren understreger også, at "Avatar: The Way of Water", som titlen antyder, vil udfolde sig hovedsageligt under havets overflade på månen Pandora, og at filmen i høj grad også bliver et familiedrama.

Læs også: "Avatar 2" bliver 190 minutter lang

Familiedramaets omdrejningspunkt er parret Neytiri og Jake Sully, som har fået flere børn siden begivenhederne i den første film. Men båndet imellem dem – og mellem Pandoras stammer – bliver tydeligvis sat på prøve.

Zoe Saldana og Sam Worthington vender tilbage som hhv. Neytiri og Jake Sully, mens rollelisten også byder på tilbagevendende navne som Giovanni Ribisi, Stephen Lang og Sigourney Weaver, mens også Kate Winslet, Michelle Yeoh og Jemaine Clement er med i denne ombæring.

"Avatar: The Way of Water" er den første af adskillige "Avatar"-fortsættelser, som James Cameron har på tegnebrættet, og den kan ses i de danske biografer fra og med den 14. december. Den nye trailer kan ses her:

Kommentarer

Sidste trailer til "Avatar: The Way of Water" tager os ned i Pandoras dyb

  • 0

    There's always a bigger fish, som Qui Gon siger. 

    Tror ham Cameron har hovedet for langt oppe i egen nummergøj. Traileren giver I hvert fald ikke speciel lyst til at se den film. 

    Kalle Ferm22-11-22 22:11

  • ★★★0

    Så er der bestilt billetter til hele den pukkelryggede :)

    Håber den kan leve op til forventningerne - men den er vel nærmest dømt til at skuffe på et eller andet niveau. Men ses under alle omstændigheder i Imax, 3D det skal den sgu :)

    Gormanden22-11-22 22:43

  • ★★★2

    There's always a bigger fish, som Qui Gon siger. 

    Tror ham Cameron har hovedet for langt oppe i egen nummergøj. Traileren giver I hvert fald ikke speciel lyst til at se den film. 

    Nu tror jeg ikke på numerologi, men alligevel et sjovt tidspunkt talmæssigt som dit indlæg er registreret på ;)

    Gormanden23-11-22 00:01

  • 0

    Der er intet i den eller nogen af de andre trailere, der får mig til at gå ind og se den i biffen.

    Hvad i alverden er plottet?  Hvad er ideen?  Hvad er handlingen?

    Skal vi bare se en masse flot natur, og så er det det???

    Pistolprinsen23-11-22 12:08

  • 0

    Nu tror jeg ikke på numerologi, men alligevel et sjovt tidspunkt talmæssigt som dit indlæg er registreret på ;)

    Haha. Betyder vist jeg har ret. 

    Kalle Ferm23-11-22 20:28

  • ★★★★0

    YAY! JC nævnte The Abyss en lille smule til sidst(True Lies taler Vi ikke om) BLÅ? 

    www.youtube.com/watch

    Gasivodo25-11-22 05:29

  • 0

    Er det 3D uden briller ?

    greeneyes25-11-22 16:12

  • ★★★★★0

    Er det 3D uden briller ?

    Desværre ikke. 3D blev ikke et stort nok hit til, at de udviklede meget videre på den ide.

    David Lund25-11-22 18:04

  • ★★★★★★0

    Det ser virkelig kedeligt ud. Nogle blå nogen der svømmer i et computerspil, lidt militær til drengern, og store disney-øjn. Tror der bliver tæsket på en død hest her.

    davenport27-11-22 07:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen