Trailer: "South Park"-skaber er 80'er-besat skurk i "Grusomme mig 3"-trailer

Universal har med filmene om den skaldede skurk-bliver-antihelt Gru ramt en mindre guldåre, der senest affødte et spin-off med de både meget elskede og hadede "Minions".

Fokusset er igen tilbage på Gru i traileren til "Grusomme mig 3", som kan ses forneden.

Traileren introducerer os først og fremmest for filmens antagonist Balthazar Bazar. Han er en tidligere barnestjerne fra 80'erne, som aldrig er kommet sig over aflysningen af sit show, og som en smooth criminal vælger den kriminelle livsbane tilsat diverse 80'er-referencer.

Balthazar Bazar har i den engelske version stemme af selveste Trey Parker, den ene af de to hjerner bag "South Park" og stemmen til alles yndlingsantihelt Cartman. Parker slutter sig til fornemt komisk selskab, da Steve Carrell og Kristen Wiig i forvejen er faste stemmer som henholdsvis Gru og Lucy.

"Grusomme mig 3" kan ses i de danske biografer til næste sommer med premiere 29. juni.

Kommentarer

"South Park"-skaber er 80'er-besat skurk i "Grusomme mig 3"-trailer

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen