Trailer: Stjernerne er samlet i første teaser trailer til "Ocean's 8"

Danny Oceans søster samler sit eget hold i denne spin-off-film af "Ocean's Eleven"-trilogien.

Den første trailer til kupfilmen "Ocean's 8" er nu blevet sluppet løs. Skuespillerinder som Sandra Bullock, Cate Blanchett og Anne Hathaway er blot toppen af kransekragen på projektet, der fungerer som både spin-off og fortsættelse af "Ocean's Eleven"-trilogien, som blev instrueret af Steven Soderbergh. Bag den nye film står Gary Ross, manden bag så forskellige film som "Seabiscuit", den første "The Hunger Games" og "Free State of Jones".

I "Ocean's 8" går en ny gruppe – denne gang udelukkende bestående af kvinder – sammen for at udføre et spektakulært kup på New York-museet The Met. Anført af Debbie Ocean (Bullock), der er søster til George Clooneys Danny Ocean, må gruppen gøre brug af alle deres specielle talenter for at lykkes med den nærmest umulige opgave, de står overfor, mens de samtidig må modstå de udfordringer, der møder dem undervejs – for i sidste ende at få fingrene i den helt store gevinst.

Perlerække af stjerner

Kup-komedien præsenterer os således for et hold, der må siges at være en sand perlerække af kvindelige stjerner. Udover Sandra Bullock som Ocean og Cate Blanchett som hendes gamle veninde Lou tæller slænget desuden Anne Hathaway ("Praktikanten"), Sarah Paulson ("The People v. O.J. Simpson: American Crime Story"), Helena Bonham Carter ("Suffragette"), komikeren Mindy Kaling, rapperen Awkwafina samt hitsangerinden Rihanna.

Derudover dukker Richard Armitage ("Hobbitten"-trilogien), den populære talkshow-vært og skuespiller James Corden og minsandten Matt Damon (som "Ocean's Eleven"-medlemmet Linus Caldwell) ligeledes op, ligesom en række celebre kendisser møder op og gæsteoptræder som dem selv.

Ross har skrevet manuskriptet til filmen i samarbejde med Olivia Milch, der næste år selv debuterer som spillefilmsinstruktør med komedie-dramaet "Dude".

"Ocean's 8" får dansk premiere 14. juni. Herunder kan du i mellemtiden tage et kig på traileren.

Kommentarer

Stjernerne er samlet i første teaser trailer til "Ocean's 8"

  • ★★★★★★1

    Det fantastiske cast lader til at være veloplagt, men jeg synes desværre, den virker lidt... kedelig...

    The Insider20-12-17 14:51

  • ★★★★★1

    Det virker som om det ikke rigtig lykkedes med den her flashy billedeside med cuts og dialog som Steven Soderbergh, den ligner bare run of the mill film, hvor de snakker om det er et heist, men får bare ikke rigtig noget fornemmelse af det, blot at det er en stor fest, det er bare tydeligt det ikke er Soderbergh der står bag, den har slet ikke samme energi bedømt udfra traileren, som gjorde den første Oceans Eleven så underholdende.

    Elwood20-12-17 15:04

  • ★★★★★★0

    Det virker som om det ikke rigtig lykkedes med den her flashy billedeside med cuts og dialog som Steven Soderbergh, den ligner bare run of the mill film, hvor de snakker om det er et heist, men får bare ikke rigtig noget fornemmelse af det, blot at det er en stor fest, det er bare tydeligt det ikke er Soderbergh der står bag, den har slet ikke samme energi bedømt udfra traileren, som gjorde den første Oceans Eleven så underholdende.

    Agreed!

    The Insider20-12-17 15:06

  • 2

    Er jeg den eneste, som partout vælger at undgå disse film, hvor man kører videre med et kendt koncept, men bevidst udskifter det mandlige cast med et kvindeligt, alene fordi at tiden dikterer det?

    Jeg har ikke set traileren.

    Nickell20-12-17 16:35

  • ★★★4

    Problemet opstår for mig, hvis den absolut eneste nye ide man har er at udskifte castet med kvinder. Så bliver filmen selvsagt blot en gang træt rehash, og det eneste man har opnået er at give et uheldigt indtryk af, at film med kvinder i hovedrollerne åbenbart er dårlige.

    Benway20-12-17 17:00

  • ★★★★0

    #Benway: Måske er der en ny generation, hvor det med udskiftningen er det primære? Hvad ved jeg. Har formeret mig - selvom jeg sagde NEJ. Det var bare ikke mit valg.

    Håber den bliver ligeså god som den bedste Ghostbusters film ewar! Ewok?

    Gasivodo20-12-17 20:57

  • ★★★0

    Jeg håber i hvert fald ikke, at filmskaberne går i "Ghostbusters"-mode, hvis filmen fejler, og forsøger at bortforklare et rigtig ringe produkt med at "det blot er fordi at mænd kvinder."

    Alt i alt tror jeg, det ville være bedre at starte en frisk filmserie. Hvorfor kan man dog ikke blot lave en helt frisk heist-film med et kvindeligt cast, der ikke vil stå i skyggen af de forrige film? (Svaret er givetvis: Fordi hurtige penge og Hollywood, men det er stadig en møgbegrundelse).

    Benway21-12-17 11:49

  • ★★★★★★0

    Ja, originaliteten fejler da intet når det kommer til nye ciskønnet film, hvis største bedrift er at skifte besætningen ud.

    Ironi kan spille lidt ind her.....somewhere.

    T. Nielsen21-12-17 12:08

  • ★★★1

    Jeg ser frem til, at "Kodenavn: Nina" bliver til "Kodenavn: Neil", for det ville jo slet ikke være spild af alles tid. ;)

    Benway21-12-17 12:36

  • ★★★★★★0

    Eller Glen bliver til Glenda....Hov, vent et øjeblik?!? Omvendt naturligvis....eller...Hmm???

    T. Nielsen21-12-17 13:01

  • ★★★★★★1

    Eller Michelle - She's an angel... Not a saint.

    Eller lyder det lidt for Red Tube suspekt?

    T. Nielsen21-12-17 13:04

  • ★★★1

    Lidt måske.

    Vi har jo i øvrigt allerede lavet en kvindelig pedant til James Bond i "Agent 69 Jensen". Det var da ret frisindet af os. ;)

    Benway21-12-17 13:13

  • ★★★★★★1

    Haha, ja hun tør hvor Bond tøver:-D

    T. Nielsen21-12-17 13:16

  • ★★★1

    Haha, ja hun tør hvor Bond tøver:-D

    Hun er en hård negl. 'No holes barred' som man siger. ;)

    Benway21-12-17 15:02

  • ★★★★★★0

    Haha....Åh ja, de "sengekantsfilm":-D

    T. Nielsen21-12-17 15:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen