Mjao - jeg husker nu ikke Wyrmwood som en dårlig film. Hverken bevidst eller ubevidst. Derimod var den ikke så sjov, som den prøvede på at være, og heller heller særlig kreativ. Mest af alt var den lidt tung i røven ifht. indholdet. Men jeg snupper sgu gerne en fortsættelse, for potentialet var klart til stede =)
Trailer: Super-zombierne kommer i australske "Wyrmwood: Apocalypse"
Roadmovie med zombier... Det må da være et hit!
Der findes gode film, der findes dårlige film, og så er der de gode dårlige film.
I sidstnævnte kategori kan vi med lidt god vilje finde filmen "Wyrmwood" fra 2014 – en australsk zombiefilm, der blev solgt som en krydsning af "Dawn of the Dead" og "Mad Max", hvilket man nok bedst kan beskrive som en solid overdrivelse.
Ikke desto mindre er en fortsættelse med titlen "Wyrmwood: Apocalypse" på vej og mon ikke den nok skal finde et publikum blandt connaisseurer af splattede b-films actionbrag?
Læs også: Cillian Murphy er frisk på at lave "28 måneder senere"
I hvert fald er der i den første – korte – trailer smæk for skillingen. Vi stifter blandt andet bekendtskab med en hjemmebygget superzombie, der nok skal dele et par øretæver ud eller tre.
"Wyrmwood: Apocalypse" har ingen dansk premieredato endnu, men mon ikke den kan findes i afkrogene på en eller anden streamingtjeneste i en nær fremtid? I hvert fald kan traileren ses her: