Rodet og med flere lidt spøjse valg, i min optik... men SÅ dejligt med noget tydelig optimisme i en Superman-film <3

Trailer: "Superman": Første højtflyvende trailer til James Gunns DC-storfilm
David Corenswet spiller superhelten fra Krypton i Gunns længe ventede reboot.
Siden Richard Donner gav os den oprindelige "Superman" tilbage i 1978 har flere filmmagere forsøgt at fortrylle biografgængerne med nyfortolkninger af sagaen om Kryptons stolte søn. Bryan Singer gjorde forsøget i 2006 med "Superman Returns", og Zack Snyder gav os en mere mut og kompromisløs Kal-El via "Man of Steel", og nu er det blevet James Gunns tur til at vaske tavlen ren og give os et nyt bud på en filmversion af superhelten over dem alle.
Og nu har Warner Bros. netop udsendt den første teaser til Gunns film, der blot bærer navnet "Superman", efter at den oprindeligt var blevet døbt "Superman: Legacy". Teaseren kan ses herunder.
Læs også: "Reacher"-stjernen Alan Ritchson vil gerne spille Batman
I Gunns "Superman" tørner den næsten usårlige titelhelt nok en gang sammen med sin menneskelige ærkefjende, Lex Luthor (Nicholas Hoult), alt imens han kissemisser med Lois Lane (Rachel Brosnahan), som blot kender til Supermans alter ego: journalisten Clark Kent.
Rollebesætningen består også af navne som Alan Tudyk, Frank Grillo, Nathan Fillion, Skyler Gisondo, Wendell Pierce og Sean Gunn. Will Reeve – som er søn af den afdøde, legendariske "Superman"-skuespiller Christopher Reeve – har også en birolle som en tv-reporter.
"Superman" flyver ind i de danske biografsale den 10. juli 2025. Se den omtalte teaser her: