Trailer: Sydney Prescott er tilbage i første trailer til "Scream 7"

Ghostface går efter familien!

Første trailer til den syvende "Scream"-film er netop landet, og denne gang er Sidney Prescott tilbage i den maskerede morders søgelys.

Neve Campbell er nemlig tilbage i rollen som final girl, efter at hun – på grund af uenighed om løn – sad den sjette film over.

Den kommende "Scream 7" rykker handlingen til en lille, rolig by, hvor Sidney og hendes familie har slået sig ned. Dog bliver roen truet, da en række mord finder sted – mord, der knytter sig til Sidneys fortid. Værre bliver det, da det ser ud til, at den nye Ghostface har Sidneys datter i kikkerten. Nu må hun få ram på morderen, før morderen får ram på dem.

Udover Neve Campbell vender Courteney Cox også tilbage som Gale Weathers. De to får følgeskab af endnu en gammel kending, da Matthew Lillard også er at finde på rollelisten. Lillard spillede rollen som Stu i den allerførste "Scream", så i hvilket omfang han vender tilbage, er endnu uvist.

"Scream 7" får premiere 26. februar 2026. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Sydney Prescott er tilbage i første trailer til "Scream 7"

  • ★★★★★0

    Ser sgu næsten bedre ud, end de to seneste..er spændt på hvordan de involverer stu, om det bliver lidt af det samme som de gjorde med Billy Loomis  flashbacks eller hallucinationer.

    Men spændende, jeg er på, når den udkommer på UHD 

    Ryder66630-10-25 20:35

  • ★★★★★0

    Toretto: did someone say Family?

    Fed brug af ringetone i stedet for den sldvandlige badadada da Dam, lyd som man bruge i de her horror cut’s for det meste.

    Elwood31-10-25 01:39

  • 0

    Synes de seneste to har været underholdende, så ser sgu frem til denne.

    De har trods alt ikke haft travlt med at nakke de originale karakterer, som Star Wars havde. Lidt mere "respekt" for franchisen. 

    Gladiator 1-11-25 09:28

  • ★★★★★0

    Synes de seneste to har været underholdende, så ser sgu frem til denne.

    De har trods alt ikke haft travlt med at nakke de originale karakterer, som Star Wars havde. Lidt mere "respekt" for franchisen. 

    Jeg synes så nærmere, at franchisen er blevet mindre og mindre underholdende (samt mindre interessant og relevant). Ser man desuden på Dewey’s karakterer-arc, virker det jo også til, at de nye instruktører absolut ikke aner, hvad de har gang i. Det lader jo til, at han kun blev dræbt som en chok-effekt, der slet ikke fungerede. Håber det bliver rettet op med 7’eren, når nu Wiliamson er tilbage.

    David Lund 1-11-25 13:13

  • ★★★★★0

    Synes det ser meget lovende ud alt sammen. Jeg glæder mig vildt til at se Neve Campbell tilbage igen i "Scream" serien. :)

    NightHawk 1-11-25 16:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen