Trailer: "Terminator: Dark Fate": Sarah Connor er på krigsstien i første trailer

Velkommen til dagen efter dommedag...

Efter en uendelig lang ventid,er første trailer til "Terminator: Dark Fate" endelig landet, og der er flere gamle kendinge, der dukker op igen.

Linda Hamilton er tilbage i rollen som Sarah Connor, som denne gang skal beskytte en ung pige mod endnu en af Skynets dræberrobotter. Derudover vender selveste Mr. Terminator, Arnold Schwarzenegger, tilbage, men præcist hvor stor en rolle han kommer til at spille, er endnu uvist.

"Terminator: Dark Fate" er instrueret af Tim Miller ("Deadpool"), og James Cameron agerer producer. Filmen følger en trend, som ser ud til at vokse sig større disse år, med at ignorere tidligere middelmådige fortsættelser på ellers gode film. "Terminator: Dark Fate" bliver nemlig beskrevet som en decideret opfølger til "Terminator 2: Dommedag". Derved bliver plot og handling i de forrige tre "Terminator"-film ignoreret... og det er måske meget godt.

"Terminator: Dark Fate" får dansk biografpremiere 31 oktober. Første trailer kan ses her:

Kommentarer

"Terminator: Dark Fate": Sarah Connor er på krigsstien i første trailer

  • 0

    Jeg vil lige pointere at “Terminator: Dark Fate” er 1 ud af 3 film som der er planlagt. så historien kan sagtens dreje i en hel anden retning. Men de 2 sidste film kommer kun hvis denne her bliver en succes.

    Den nye Terminator kan faktisk splitte sig op i to forskellige Terminator. En flydende og en i skelet, det er nyt selv om vi har set designet før.

    QUASAR25-05-19 03:51

  • ★★★0

    Det er fint nok at Cameron prøver at sælge sin film.

    Han snakkede også meget positivt om Genisys, og den var altså det argeste lort.

    Denne bliver nok bedre. 

    Det kan være han mener det oprigtigt denne gang? :)

    Babo25-05-19 14:38

  • ★★★★0

    Det kan være han mener det oprigtigt denne gang? :)

    How can we tell? 

    Hvad incitament havde han for at endorse Genisys? 

    Riqon25-05-19 15:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen