Trailer: The Bellas vender tilbage i traileren til "Pitch Perfect 3"

Universal Pictures har udsendt den første trailer til "Pitch Perfect 3", hvor a cappella-gruppen The Bellas atter slår pjalterne sammen efter at have måttet sande, at livet ude i den virkelige verden efter college ikke er nogen dans på roser. Traileren kan ses herunder.

Anna Kendrick, Rebel Wilson, Hailee Steinfeld, Brittany Snow, Anna Camp, Hana Mae Lee, Ester Dean, Alexis Knapp, Chrissie Fit, Kelley Jakle, Shelley Regner, Elizabeth Banks og John Michael Higgins vender alle tilbage og får denne gang selskab af John Lithgow og Ruby Rose.

Se også: Anmeldelse: Pitch Perfect 2 (Blu-ray)

Filmen er skrevet af Kay Cannon, der også stod bag de andre film, og musikvideo-instruktøren Trish Sie får sin debut som spillefilminstruktør.

De to første film blev store succeser med en samlet omsætning på over 400 mio. dollars. Tredje kapitel rammer de danske biografer 4. januar 2018.

Kommentarer

The Bellas vender tilbage i traileren til "Pitch Perfect 3"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen