Trailer: "The Beta Test": Se traileren til ny vanvittig gyser fra instruktøren bag "The Wolf of Snow Hollow"

Gyserthrilleren byder på sex, løgne og intriger i den digitale æra.

To kugler, to pletskud. Indie-instruktøren Jim Cummings har med sine to film, "Thunder Road" og "The Wolf of Snow Hollow", indfundet sig komfortabelt på den amerikanske instruktørscene, hvor han især roses for sin komik og genreblandende stil.

Nu er Cummings tilbage med sine tredje spillefilm, "The Beta Test", der ligesom "The Wolf of Snow Hollow" ser ud til at bevæge sig i grænsefeltet mellem gys, humor og spænding. "The Wolf of Snow Hollow" blev taget godt imod her på Moovy – både på skrift og i anmeldelsen på Moovy Podcast.

Læs også: Skaberne af verdens uhyggeligste film skræmmer festival

"The Beta Test" handler om skuespilleragenten Jordan, der kort før sit bryllup modtager en mystisk konvolut. I den er der et mærkværdigt tilbud om sex med en fremmed på et hotelværelse. Han skal blot møde op, og tanken om dette seksuelle stævnemøde besætter ham – og måske andre? For den overfladiske verden, han bevæger sig i, synes at kollapse under ham.

Om Cummings' seneste skud på stammen bliver en træffer ligesom de to foregående, må tiden vise, men traileren byder på spøjse one-liners, en finurlig farvepalette og skræmmende sekvenser – præcis som vi kender Jim Cummings. 

"The Beta Test" rammer biograferne, digitale plaforme og VOD i USA d. 5 november. Filmens udgivelse i Danmark er dog endnu uvist.

Kommentarer

"The Beta Test": Se traileren til ny vanvittig gyser fra instruktøren bag "The Wolf of Snow Hollow"

  • 0

    Jeg kunne godt lide Wolf of Snow Hollow, så jeg tænker at denne også skal tjekkes ud. selvom jeg synes Cummings selv, i hovedrollen, var det svageste led i Wolf of Snow Hollow.

    Superknys23-09-21 11:35

  • ★★★★0

    Ser interessant ud.

    Åkepool24-09-21 17:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen