Trailer: "Thunder Force": Melissa McCarthy og Octavia Spencer spiller superhelte i actionfyldt Netflix-komedie

Her på kvindernes internationale kampdag ser vi frem til humørfyldte håndgemæng med de to Oscar-nominerede superkvinder.

Netflix har netop frigivet traileren til deres kommende superhelte-actionkomedie "Thunder Force", hvori Oscar-vinderen Octavia Spencer ("The Help") og Oscar-nominerede Melissa McCarthy ("Bridesmaids") spiller to veninder i en verden fyldt med gemene superskurke.

I filmen bliver McCarthys karakter ved et uheld forvandlet til en bomstærk superhelt, mens Spencers karakter kan gøre sig selv usynlig. Sammen går de i clinch med den udspekulerede The King, der terroriserer venindernes hjemby.

Læs også: Zack Snyder: Jeg skal ikke lave flere DC-superheltefilm

Jason Bateman medvirker også i "Thunder Force" som The Crab Man, der (naturligvis) har to kløer i stedet for hænder.

Derudover byder rollelisten på navne som Pom Klementieff ("Guardians of the Galaxy Vol. 2"), Melissa Leo ("Snowden"), Tyrel Jackson Williams ("Brockmire"), Sarah Baker ("Big Little Lies") og Melissa Ponzio ("The Walking Dead"). Filmen er skrevet og instrueret af komikeren Ben Falcone, som tilfældigvis også er McCarthys mand.

"Thunder Force" udkommer på Netflix den 9. april, og du kan se traileren her:

Kommentarer

"Thunder Force": Melissa McCarthy og Octavia Spencer spiller superhelte i actionfyldt Netflix-komedie

  • ★★★★★0

    Man bliver sikkert skuffet, men det ser da spøjst ud.

    Wayne 8-03-21 13:17

  • 1

    Man bliver sikkert skuffet, men det ser da spøjst ud.

    Man skal bare forvente at den bliver piv ringe, så kan den næsten kun overraske positivt :)

    LennartLC 8-03-21 15:39

  • ★★★★★0

    Man skal bare forvente at den bliver piv ringe, så kan den næsten kun overraske positivt :)

    Præcist ;-)

    Wayne 8-03-21 20:40

  • ★★★★0

    Octavia Spencer kan ellers være fantastisk, når hun ikke bare fjoller som her. Ligegyldigt crap. Selv på papiret ligner det noget som er kommet mindst 10 år for sent. 

    Lars! 8-03-21 22:25

  • 0

    Min humor er bare slet ikke kompatibel med Melissa McCarthy...

    TheRealLukeSkywalker 9-03-21 08:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen