Oh lordy det var en ringe trailer.

Trailer: Toxie svinger moppen i ny trailer til "The Toxic Avenger"
Peter Dinklage rydder op i byens underverden.
Lettelsen var stor, da "The Toxic Avenger" langt om længe fik en premieredato. Efter at have tilbragt en evighed i limbo, var frygten for, at filmen aldrig ville få premiere, stor, men så kunne vi ånde lettet op, for Toxie vender tilbage senere i år.
"The Toxic Avenger" er en genindspilning af firserklassikeren af samme navn. Det er en udødelig superheltehistorie om en småkikset og splejset pedel, der falder i en tønde radioaktivt affald og bliver til en overmenneskelig mutanthelt.
Se også: Første ordentlige kig på den nye Toxic Avenger i det længe ventede reboot
I hovedrollen som den muterede superhelt finder vi Peter Dinklage ("Game of Thrones"), mens prominente navne som Elijah Wood og Kevin Bacon også er at finde på rollelisten. Filmen er instrueret af Macon Blair, der debuterede som filmmager med 2017's "I Don't Feel at Home in This World Anymore", mens han som skuespiller har medvirket i bl.a. kritikerroste thrillers som "I Care a Lot" og "Green Room".
"The Toxic Avenger" får efter planen amerikansk biografpremiere den 29. august. Seneste trailer kan ses her: