Trailer: Trailer til Magnus Millangs danske roadtrip-komedie "Selvhenter"

Et umage brødrepar skal hente liget af deres far hjem fra Spanien...

Magnus Millang har både instrueret og medvirker i den nye danske komedie "Selvhenter". Første trailer er nu udsendt og kan ses herunder.

Se også: Moovy TV: Casper Christensen, Frank Hvam, Magnus Millang og Niclas Kølpin sludrer "Dan Dream" med Moovy TV!

"Selvhenter" omhandler det umage brødrepar Emil og Magnus, der rejser til Spanien for at hente liget af deres fordrukne og nu afdøde far. Hvad, Emil ikke ved, er, at Magnus kun er taget med for at få fat i faderens værdifulde Rolex-ur, så han kan redde sin blødende økonomi. Men transporten af en død far viser sig at ville koste over 70.000 kr.

Magnus overtaler derfor en modvillig Emil til at stikke af med faren skjult i en tagboks på toppen af en alt for lille lejebil. Snart er de to på vild flugt fra politiet, og fars sidste rejse får også mange andre lig i lasten til at vælte ud mellem de to brødre...

Filmen – der tidligere gik under titlen "Livet med tandsmør" – triller ind i biograferne 7. marts.

Kommentarer

Trailer til Magnus Millangs danske roadtrip-komedie "Selvhenter"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen