Trailer: Trailer til Wikke og Rasmussens familiefilm "Gooseboy"

På rollelisten finder man bl.a. Szhirley, Søren Malling, Rasmus Bjerg, Ulrich Thomsen, Nicolas Bro og Pharfar.

Michael Wikke og Steen Rasmussen har både instrueret og skrevet manuskript til "Gooseboy", som netop har fået udsendt en første trailer. Den kan ses herunder.

I "Gooseboy" møder vi drengen Viggo, der lever og ånder for spilverdenen. En dag ændres hans liv dog brat, da en gås crash-lander på altanen, og det ovenikøbet viser sig, at gåsen kan tale. Gåsen er desperat for at indhente sin flok, men har brækket vingen, så Viggo må træde i karakter og hjælpe sin nye ven. Sammen kommer de på en rejse, der viser sig at være langt mere krævende, end Viggo nogensinde havde kunnet forestille sig.

Rollelisten inkluderer Thomas Refslund Ravn og Frida Luna Roswell Mattson i rollerne som Viggo og Vigga samt Szhirley, Søren Malling, Rasmus Bjerg, Ulrich Thomsen, Nicolas Bro, Marie Dalsgaard, Caroline Henderson, Dario Campeotto, Pharfar, Chapper, Klumben samt Wikke og Rasmussen.

"Gooseboy" får biografpremiere til efterårsferien torsdag 3. oktober.

Kommentarer

Trailer til Wikke og Rasmussens familiefilm "Gooseboy"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen