Trailer: Uhyggen vokser omkring Tom Holland og Robert Pattinson i første trailer til "The Devil All the Time"

Riley Keough, Mia Wasikowska og Jason Clarke medvirker også i den kommende Netflix-thriller.

Forleden kunne du se den første plakat til Netflix' kommende prestige-projekt, "The Devil All the Time", der bygger på en bog af samme navn, og nu kan du se første trailer til filmen.

Filmen beskrives som en gotisk sydstatsgyser, hvor en ung mand må kæmpe mod ondskabsfulde kræfter for at beskytte sig selv og sin familie. Handlingen udspiller sig i årtierne mellem 2. verdenskrig og Vietnamkrigen, hvor blandt andet en lumsk præst og to seriemordere krydser klinger. Traileren lægger da også op til en dramatisk, mørk omgang, der spænder flere årtier.

I filmen ses Tom Holland som den unge, godhjertede hovedperson, Arvin Russell, mens et hold af unge stjerner udgør resten af rollelisten. Blandt andet ses Riley Keough, Robert Pattinson, Jason Clarke, Sebastian Stan, Bill Skarsgård, Mia Wasikowska, Eliza Scanlen og Harry Melling på den pakkede rolleliste.

"The Devil All the Time" er instrueret af Antonio Campos ("The Punisher") og lander på Netflix 16. september. Du kan se traileren herunder:

Kommentarer

Uhyggen vokser omkring Tom Holland og Robert Pattinson i første trailer til "The Devil All the Time"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen