Trailer: “Walter & Trofast” er tilbage i ny Netflix-film - se teaseren

Det herlige makkerpar får omsider en ny spillefilm for første gang i næsten 20 år.

Så er ventetiden snart forbi for fans af Aardman Animations i almindelighed og "Walter og Trofast" i særdeleshed.

Det skøre makkerpar gør nemlig snart comeback i en kommende animationsfilm til Netflix med originaltitlen "Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl". Den danske titel bliver "Walter og Trofast: Hævnen har vinger".

LÆS OGSÅ: "Flugten fra hønsegården 2" og ny "Walter og Trofast"-film på vej til Netflix

Hunden Trofast er bekymret over Walters over-afhængighed af de finurlige opfindelser, der hjælper ham i hverdagen.

Ikke mindst, da den oste-elskende Walter opfinder en smart havenisse (ordspillet SmartGnome efterlader vist ingen tvivl til referencen), som udvikler sin egen vilje. Og minsandten ikke om parrets fælles fjende fra fortiden i skikkelse af den skurkagtige pingvin, Feathers McGraw, også dukker op for at hævne sig én gang for alle.

Det er nu op til den snu Trofast at redde dagen, hvis Walter skal gøre sig forhåbninger om nogensinde at kunne opfinde noget igen.

Sidst Walter & Trofast kunne opleves i en spillefilm var helt tilbage i 2005 i den fremragende "Walter og Trofast – Det store grøntsagskup". Aardman-studiet stod også bag "F for Får – Fårmageddon", som havde biografpremiere i 2019.

Forhåbentlig kan "Walter og Trofast: Hævnen har vinger" levere samme høje kvalitet, når stopmotion-filmen lander på Netflix den 3. januar 2025.

Se den omtalte trailer her:

Kommentarer

“Walter & Trofast” er tilbage i ny Netflix-film - se teaseren

  • ★★★★★0

    Det ser bestemt lovende ud. Glæder mig meget til at se endnu en vild duel mellem Walter, Trofast og Feathers McGraw. :)

    NightHawk21-10-24 19:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen