Trailer: "Alien: Earth": Ny teaser til Noah Hawleys kommende Alien-serie
Til sommer er Jorden ikke længere et sikkert sted at være...
"Alien"-franchisen tager for første gang springet til de små skærme. Den kommende serie "Alien: Earth" af manden bag "Fargo"-serien, Noah Hawley, får premiere senere i år, og der er nu både offentliggjort lidt flere detaljer om plottet samt en helt ny teaser, der tager os med på en tur set fra en facehuggers POV.
"Alien: Earth" udspiller sig cirka 70 år ude i fremtiden, hvor et mystisk rumskib lander på Jorden. Nu står en ung kvinde og en gruppe soldater så pludselig over for en opdagelse, der kan vise sig at være planetens værste trussel nogensinde!
Rollelisten til "Alien: Earth" består af navne som Sydney Chandler, Alex Lawther, Essie Davis og Timothy Olyphant.
"Alien: Earth" får premiere på Hulu i USA i løbet af sommeren 2025. Den forventes at få premiere på Disney+ herhjemme umiddelbart efter. Den nyeste teaser kan ses her: