Trailer: Amy Schumer kæmper med komikken og graviditeten i dokumentarserien "Expecting Amy"

"Expecting Amy" lander på streaming-tjenesten HBO Max senere på måneden.

Amy Schumer er bedst kendt for sin stand-up-comedy, som hun i sin tid slog igennem med, men de seneste år har fokus været på filmrollerne. I 2016 blev det til en Golden Globe-nominering for hovedrollen i komediefilmen "Trainwreck", som hun også selv skrev, og derudover har hun blandt andet kunnet ses i "I Feel Pretty", mens der også har været tid til et par Netflix-specials.

Nu er skuespiller-komikeren tilbage med et nyt projekt: dokumentarserien "Expecting Amy". Her følger et kamerahold Amy Schumer, mens hun balancerer rollen som højgravid, kommende mor med det at være en succesfuld komiker.

En comedy-tour igennem 42 byer og 60 shows sætter nemlig sine spor på en gravid dame, der må finde tid til sin kæreste, arbejde, pleje af krop og sind – og ikke mindst forberedelse til rollen som mor.

"Expecting Amy" får premiere 9. juli på HBO's nye amerikanske streamingservice HBO Max, mens en dansk premieredato endnu ikke er fastsat. Du kan se en trailer herunder:

Kommentarer

Amy Schumer kæmper med komikken og graviditeten i dokumentarserien "Expecting Amy"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen