Noy, det ser fedt ud. Jeg spottede noget Lovecraft flere steder :D

Trailer: "Cabinet of Curiosities": Ny trailer til Guillermo del Toros gyserserie vil give dig mareridt
Den mexicanske auteur har hyret instruktørerne bag bl.a. "The Babadook", "Cube" og "Mandy" til at skræmme os fra vid og sans op til halloween.
Som om virkelighedens verden ikke var uhyggelig nok i øjeblikket, så dukker Guillermo del Toro snart op for at give os flere mareridt via vores fladskærme og Netflix-abonnementer.
Tilbage i august delte vi den første teaser til del Toros kommende antologiserie, "Guillermo del Toro's Cabinet Of Curiosities", som består af otte separate afsnit, der hver især forsøger at lammetæve vores nerver og sanser med førsteklasses horror.
Og apropos del Toro og mareridt, så husk at se vores dybdeborende interview med instruktøren og hans danske fotograf, Dan Laustsen, om deres arbejde på "Nightmare Alley":
Se også: "Nightmare Alley"-interviews med Guillermo del Toro og Dan Laustsen
Og en lille måneds tid før streaming-premieren på "Guillermo del Toros' Cabinet Of Curiosities" har Netflix frigivet en ny, længere trailer til gyserføljetonen, der kan ses herunder, og som er spækket med skrækindjagende billeder.
Foran kameraet finder vi også en række prominente navne – bl.a. Sofia Boutella ("Star Trek Beyond"), Peter Weller ("Star Trek Into Darkness"), F. Murray Abraham ("Star Trek: Insurrection") og Crispin Glover, som Moovy TV lavede et dybdeborende interview med tilbage i 2018.
De to første afsnit af del Toros "Cabinet Of Curiosities" lander på Netflix den 25. oktober, hvorefter de resterende seks afsnit udkommer parvis de tre efterfølgende weekender. Den nye trailer kan ses her: