Trailer: Dobbelt op på Ewan McGregor i første trailer til "Fargo" sæson 3

Ewan McGregor er lige nu biografaktuel herhjemme med både sin tilbagevenden til gennembrudsrollen som Renton i "T2 Trainspotting" og som stemme til lyset Lumière i live-action udgaven af Disneys "Skønheden og Udyret". Næste måned kan skotten vise sig for alvor at gøre 2017 til sit år.

Det kan McGregor med sin dobbeltrolle i tredje sæson af "Fargo". Den første trailer til filmen kan ses forneden.

Skuespilleren kommer på alle måder til at fylde meget i sæson 3 af "Fargo". Handlingen, der denne gang er flyttet helt op til 2010, kredser nemlig om Emmitt og hans noget yngre bror Ray (begge spillet af McGregor), hvor Rays misundelse på Emmitt som "parkeringspladskongen af Minnesota" fører til mord, gangstere og... turneringsbridge.

Imponerende rolleliste

Selvom der er lagt op til et McGregor-show, er der dog et væld af gode skuespillere, som han kan spille op imod. Carrie Coon ("The Leftovers"), Mary Elisabeth Winstead ("10 Cloverfield Lane"), Michael Stuhlbarg ("A Serious Man"), David Thewlis (Remus Lupin i "Harry Potter"-filmene"), Scoot McNairy ("Batman v Superman: Dawn of Justice") og Thomas Mann ("Me and Earl and the Dying Girl") er blot nogle af navnene på seriens imponerende rolleliste.

Det bliver spændende at følge, om seriens showrunner Noah Hawley kan fortsætte sin stribe af fuldtræffere for kanalen FX, der udover de to første sæsoner af "Fargo" også tæller den igangværende og dybt originale "Legion".

Det bliver ligeledes spændende, om "Fargo" bliver for Ewan McGregor, hvad "True Detective" var for Matthew McConaughey og er med til at gøre ham ligeså populær, som han var omkring årtusindeskiftet.

Kommentarer

Dobbelt op på Ewan McGregor i første trailer til "Fargo" sæson 3

  • ★★★0

    Hvis den bliver ligeså god som sæson 1 og 2, så smid bare Emmy'er efter den. 

    Bruce23-03-17 13:08

  • ★★★★0

    Hvor kan den ses? Troede den var på HBO Nordic, men kan ikke finde den der?

    T. Nielsen23-03-17 13:10

  • ★★★0

    Hvor kan den ses? Troede den var på HBO Nordic, men kan ikke finde den der?

    Den har været på HBO Nordic. Inden premiere på sæson to lagde de sæson 1 op igen, og det kunne være at de gør noget lignende inden sæson 3. Men om det så kun er sæson 2 ved jeg ikke.

    Kruse23-03-17 13:28

  • ★★0

    De bliver lagt op samme dag som sæson 3 får premiere.

    www.moovy.dk/trailers/serie/Ewan-McGregor-er-uigenkendelig-i-teaser-til-Fargo-saeson-3

    MOVIE100023-03-17 13:32

  • 0

    Forfærdelig colourgrading..

    Bobby Long24-03-17 09:26

  • ★★★0

    Forfærdelig colourgrading..

    WTF? 

    Babo24-03-17 09:41

  • ★★★0

    WTF? 

    WTF * 2!


    Bruce24-03-17 10:48

  • ★★★0

    Jeg var vild med det retro/vibrant look, som bærer præg af 70'erne. Helt fantastik brug af farver. 

    Babo24-03-17 13:51

  • ★★★★0

    Jeg var vild med det retro/vibrant look, som bærer præg af 70'erne. Helt fantastik brug af farver. 

    Det jeg sgu glad for du skriver, for jeg måtte se klippet to gange, da jeg intet forfærdeligt så!

    T. Nielsen24-03-17 13:56

  • ★★★0

    Enig!

    Bruce24-03-17 14:45

  • 0

    Fair nok. Jeg synes at det virker alt for kunstigt. Det er et træls 'issue' (for mig) i mange moderne film/serier. Det skyldes naturligvis misbruget af de digitale muligheder. Nå pyt, jeg sætter bare Leave It To Beaver på istedet :-)

    Bobby Long24-03-17 17:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen