Første sæson er klart den bedste, Reacher alene mod verden - fungerede bedre end det taem-up vi så i sæson 2.
Så forhåbentligt har de lært af det.
Alan Ritchson er et fund til rollen, og det er herlig ramasjang.

Trailer: Første hårdtslående trailer til 3. sæson af "Reacher"
Der er tilsyneladende flere håndmadder i actionseriens næste sæson end i alle danske skolekantiner tilsammen.
Det er snart et år siden, at 2. sæson af Amazon Studios' enormt populære actionserie, "Reacher", blev rundet af på selskabets streamingtjeneste, Prime Video.
Siden da har vi ventet spændt på en trailer til sæson 3, og vi ved i øvrigt allerede, at både sæson 4 og en spin-off er på trapperne. Og nu har vi så fået den første teaser til 3. årgang af "Reacher", og det korte, men actionmættede smugkig kan ses herunder.
Teaseren giver os bl.a. en forsmag på en iøjnefaldende slåskamp mellem seriens hårdtpumpede titelhelt, Jack Reacher, og et endnu større muskelbundt, samt et kig på danske Maria Sten, der vender tilbage som Reachers tro følgesvend, Frances Neagley. Husk i øvrigt at se Moovy TV's indslag om seriens 2. sæson, hvor vi bl.a. interviewer netop Sten om hendes arbejde på serien:
Se også: MOOVY TV: Bag om "Reacher" med actionheltens team: Serinda Swan, Shaun Sipos og danske Maria Sten
Alan Ritchson vender naturligvis tilbage som Reacher, der stammer fra Lee Childs enormt populære bogserie om ekssoldaten, som rejser rundt i USA og efterforsker alskens forbrydelser.
3. sæson af "Reacher" tager afsæt i Childs 7. Reacher-bog, "Persuader". I dén historie går Reacher undercover for at redde en meddeler, som er blevet taget til fange af en fjende fra Reachers fortid.
Anthony Michael Hall ("The Dead Zone", "The Dark Knight") spiller sæsonens hovedskurk: en grisk forretningsmand med alskens skumle planer.
Teaseren afslører i øvrigt 3. sæsons premieredato: den 20. februar 2025.