Trailer: Første højspændte trailer til Marvel-serien "Ironheart"

Dominique Thorne gentager sin rolle fra "Black Panther: Wakanda Forever" i den nyeste MCU-serie.

Det er over halvandet år siden, at vi her på Moovy først skrev om Marvel-serien "Ironheart". Dengang kom det frem, at serien blev udskudt fra 2023 til 2025, selvom alle optagelserne angiveligt kom i kassen allerede i 2022.

"Ironheart" har efter sigende været længe undervejs, fordi andre Marvel-projekter blev udskudt grundet 2023's Hollywood-strejker, og derfor er det først nu, at serien passer ind i MCU-franchisens overordnede historiefortælling.

Hvorom alting er, så er Marvels miniserie nu lige på trapperne, og selskabet har netop udgivet den første trailer til føljetonen, og den kan ses herunder.

I titelrollen vender Dominique Thorne tilbage som den unge, ambitiøse og geniale opfinder Riri Williams, som ligesom Tony 'Iron Man' Stark bygger en mekanisk, holdbar dragt, der kan flyve. Thorne spillede rollen for første gang i Ryan Cooglers "Black Panther: Wakanda Forever" fra 2022, og Moovy TV interviewede netop Thorne op til dén films biografpremiere:

Se også: "Black Panther: Wakanda Forever"-interviews med Marvel-filmens helte og skurk!

Coogler – som også har instrueret det biografaktuelle vampyrhit "Sinners" – har arbejdet på "Ironheart" som executive producer side om side med bl.a. Marvel-chefen Kevin Feige.

Ud over Thorne medvirker bl.a. Alden Ehrenreich ("Solo: A Star Wars Story") og Anthony Ramos ("Transformers: Rise of the Beasts"), og der florerer sejlivede rygter om, at selveste Sacha Baron Cohen ("Borat Subsequent Moviefilm") spiller den djævelske Marvel-superskurk Mephisto.

Vi finder ud af, om Cohen vitterligt tropper op i "Ironheart", når miniserien kickstartes på Disney+ den 24. juni. Se den omtalte trailer her:

Kommentarer

Første højspændte trailer til Marvel-serien "Ironheart"

  • ★★★★0

    Godt at få Mephisto på banen :)

    Gorman16-05-25 16:07

  • 2

    Så meget generisk ud.

    T'hain16-05-25 17:37

  • 2

    Traileren uagtet (for det ser egentlig meget positivt ud), så ser jeg frem til, at vi efter et par episoder eller tre får de utallige mediehistorier om "Go woke, go broke" fordi, at serien ikke lever op til "forventningerne"...

    Give me a break. Disney har nærmest ikke promoveret eller hypet serien på nogen grad pånær nu, en måned før udgivelse? Indtil denne trailer var der vel reel tvivl om serien overhovedet ville få premiere i år. Jeg bliver ikke overrasket, hvis serien klarer sig mindre godt.

    steadi18-05-25 10:07

  • 0

    Er det her en maskinoversætyelse af et eller andet? Sproget er mærkeligt. 

    nwinther18-05-25 13:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen