Trailer: Første smugkig på Disneys "Monsters Inc."-spin-off

De charmerende og farvestrålende monstre vender snart tilbage i en helt ny serie til Disney+.

Disney har omsider løftet sløret for studiets kommende animationsserie, "Monsters at Work", via nedenstående teaser-trailer. 

Serien finder sted i kølvandet på begivenhederne i Pixar-klassikeren "Monsters Inc." og byder på et gensyn med det herlige monster-makkerpar Mike og Sulley, der igen får originale stemmer af hhv. Billy Crystal og John Goodman.

Monstropolis' energikilde drives nu af børnelatter frem for barneskrig, og serien introducerer den nye karakter Tylor Tuskmon (Ben Feldman), som er en ivrig og talentfuld tekniker i Monsters Inc.-virksomheden. Tylor har altid drømt om at blive en stor skræmmer, men da latter nu har erstattet skrig, må den lilla fætter i stedet forsøge at blive morsom for at avancere i Monsters Incorporated.

Første episode af "Monsters at Work" får premiere på Disney+ den 2. juli. 

Kommentarer

Første smugkig på Disneys "Monsters Inc."-spin-off

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen