Trailer: Første teaser til Guillermo del Toros gyserserie "Cabinet of Curiosities"

Den mexicanske Oscar-vinder har bl.a. hyret instruktørerne bag "Mandy" og "The Babadook" til at instruere antologi-seriens otte episoder.

Guillermo del Toro har i årevis været en af Hollywoods mest markante stemmer inden for uhyggens arena – fra billedskønne gysere som "The Devil's Backbone" og "Crimson Peak" til perler som "Pans labyrint", "The Shape of Water" og senest "Nightmare Alley", der nedbryder skillelinjen mellem virkelighedens verden og monstrenes ditto.

Moovy TV talte i øvrigt med Guillermo del Toro tidligere i år om hans arbejde på netop "Nightmare Alley" og om hans samarbejde med den danske mesterfotograf Dan Laustsen:

Se også: "Nightmare Alley"-interviews med Guillermo del Toro og Dan Laustsen

Og for nylig har del Toro sammensat et drømmehold af gyserinstruktører til at lave Netflix-serien "Cabinet Of Curiosities", der består af otte separate afsnit, som fortæller hver sin skrækindjagende horror-historie.

Den 57-årige del Toro producerer serien, som instrueres af filmmagerne bag prominente titler som "Mandy" (Panos Cosmatos), "The Babadook" (Jennifer Kent), "A Girl Walks Home Alone at Night" (Ana Lily Amirpour), "Cube" (Vincenzo Natali), "The Empty Man" (David Prior), "Firestarter" (Keith Thomas) og "Twilight" (Catherine Hardwicke).

Også del Toros Oscar-belønnede fotograf på "Pans labyrint", Guillermo Navarro, har instrueret et afsnit.

Foran kameraet finder vi også en række prominente navne – bl.a. Sofia Boutella ("Star Trek Beyond"), Peter Weller ("Star Trek Into Darkness"), F. Murray Abraham ("Star Trek: Insurrection") og Crispin Glover (som endnu ikke har medvirket i en "Star Trek"-produktion – men Spocks hjemplanet, Vulcan, blev dog nævnt i den første "Tilbage til fremtiden").

De to første afsnit af del Toros "Cabinet Of Curiosities" lander på Netflix den 25. oktober, hvorefter de resterende seks afsnit udkommer parvis de tre efterfølgende weekender. Teaseren kan ses her:

Kommentarer

Første teaser til Guillermo del Toros gyserserie "Cabinet of Curiosities"

  • ★★★★★0

    Kææææææft et stærkt hold af filmmagere. Jeg er 110% på!

    The Insider16-08-22 13:39

  • ★★★★★★0

    Kææææææft et stærkt hold af filmmagere. Jeg er 110% på!

    Ja stærkt hold. Blot synd de er så dømmende;-P

    T. Nielsen16-08-22 13:44

  • ★★★★★0

    Ja stærkt hold. Blot synd de er så dømmende;-P

    Dude, har du aldrig set "Dredd"? Folk, der dømmer, er cool!

    The Insider16-08-22 13:45

  • ★★★★★★0

    Dude, har du aldrig set "Dredd"? Folk, der dømmer, er cool!

    Er du sikker på, at Dredd ikke mere drømmer folk?

    T. Nielsen16-08-22 13:49

  • ★★★★★0

    Er du sikker på, at Dredd ikke mere drømmer folk?

    Det kan da sagtens være, at det hele foregår ind i hans hoved à la "Identity". Spændende twist!

    The Insider16-08-22 13:53

  • ★★★★★★0

    Det kan da sagtens være, at det hele foregår ind i hans hoved à la "Identity". Spændende twist!

    Hmm:-0

    T. Nielsen16-08-22 13:58

  • ★★★1

    Det bliver interessant med filmatiseringerne af de to Lovecraft-noveller, "Dreams in the Witch House" og "Pickman’s Model".

    Dolphinfriendly17-08-22 16:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen