Mnnjah...nej

Trailer: Gizmo er tilbage i første stemningsfulde trailer til kommende "Gremlins"-serie
Dæmp lyset og gem vandflaskerne væk! Den nuttede mogwai er omsider tilbage.
Så er der godt nyt til fans af de to klassiske "Gremlins"-film, der bjergtog alverdens filmfans i 1980'erne og 1990'erne: En ny animationsserie med titlen "Gremlins: Secrets of the Mogwai" udkommer snart på HBO Max.
Serien fungerer som en prequel til filmene og udspiller sig i 1920'ernes Shanghai. Historien tager udgangspunkt i mødet mellem Mr. Wing og den nuttede Gizmo og deres eventyr gennem Kina. Her støder det umage par selvfølgelig på alskens farer og blodtørstige gremlins i bestræbelserne på at bringe Gizmo hjem i sikkerhed.
Læs også: "Gremlins"-instruktøren Joe Dante: Baby Yoda er en skamløs kopi af Gizmo!
Serien er produceret af to af hovedkræfterne bag de oprindelige film, nemlig Steven Spielberg og Joe Dante, mens serien er skrevet af Tze Chun ("Gotham").
"Gremlins: Secrets of the Mogwai" får premiere på HBO Max den 23. maj, og du kan se den flotte trailer herunder (bare ikke efter midnat):