Trailer: Latter er det nye sort i monstrøs trailer til "Monsters, Inc."-spin-off

De kulørte monstre vender snart tilbage i en ny serie, der begynder dagen efter begivenhederne i Pixar-klassikeren "Monsters, Inc."

Disney har sluppet endnu en trailer løs til studiets kommende animationsserie "Monsters at Work", og den kan ses herunder.

Serien finder sted lige efter begivenhederne i Pixars "Monsters, Inc.", og den computeranimerede føljeton byder på et gensyn med det herlige monstermakkerpar Mike og Sulley, der atter får originale stemmer af hhv. Billy Crystal og John Goodman. 

Se også: Masser af sommer, sol og magi i ny trailer til Pixars "Luca"

Monstropolis' energikilde drives nu af børnelatter frem for barneskrig, og serien introducerer den nye figur Tylor Tuskmon (Ben Feldman), som altid har drømt om at blive en stor skræmmer.

Den lilla fætter får dog sin sag for, nu da latter har erstattet skrig, hvorfor han må forsøge at blive morsom for at stige i graderne hos Monsters Incorporated.

"Monsters at Work" får premiere på Disney+ den 7. juli. 

Kommentarer

Latter er det nye sort i monstrøs trailer til "Monsters, Inc."-spin-off

  • 1

    jarlen12-06-21 10:34

  • ★★1

    Min knægt har en godnatbog med bl.a. Monsters Inc, og der er det samme koncept med latter fremfor skrig, hvilket gør det meget mere spiseligt for en 3-årig ved sengetid!

    dyg12-06-21 13:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen