Trailer: Midgård er tilbage i al sin pragt i første storladne trailer til "Ringenes herre: Magtringene"

Den ambitiøse og svinedyre serie finder sted længe før begivenhederne i "Hobbitten" og "Ringenes herre".

Årets vel nok mest ventede serie nærmer sig med hastige skridt, og nu har vi omsider fået den første reelle trailer til Amazons "Ringenes herre: Magtringene" ovenpå sidste måneds teaser-trailer.

Serien foregår i Midgårds 2. tidsalder – tusindvis af år før Bilbo tager på eventyr i "Hobbitten" og finder en mystisk ring.

Altså tidsperioden, hvor den onde fyrste Sauron smedede selvsamme ring, der viser sig at være den særdeles magtfulde herskerring – omdrejningspunktet i J.R.R. Tolkiens "Ringenes herre"-bøger og Peter Jacksons succesrige filmatiseringer.

Læs også: Film- og spilrettighederne til "Ringenes herre" er til salg

Som det fremgår af den 60 sekunder lange trailer, er der lagt i kakkelovnen til et episk og actionspækket fantasy-eventyr fyldt til randen med monstre, elvere, trolde, dværge og alskens godtfolk og sære væsner fra Midgårds storslåede og mangfoldige verden.

Traileren byder blandt andet på glimt af yngre udgaver af elverne Galadriel (Morfydd Clark) og Elrond (Robert Aramayo), som i Jacksons film blev spillet af hhv. Cate Blanchett og Hugo Weaving, samt en faretruende huletrold og (ikke mindst) en mystisk mand omgivet af ild.

"Ringenes herre: Magtringene" får premiere på Prime Video den 2. september, og du kan se traileren her:

Kommentarer

Midgård er tilbage i al sin pragt i første storladne trailer til "Ringenes herre: Magtringene"

  • ★★★★★★1

    Hvis den har et sværd og hugger mænd ned, blot fordi de er mænd, så kunne jeg måske godt have tendens til at mene du tog lidt fejl:-D 

    Den film ville jeg dog gerne se :)

    Guldager14-02-22 18:42

  • ★★★★★★0

    Den film ville jeg dog gerne se :)

    Metoo :)

    T. Nielsen14-02-22 18:47

  • ★★★0

    Jamen, så vil jeg da gå mod stemningen og bemærke, at jeg glæder mig sygt meget til serien og forhåbentlig en række efterfølgende sæsoner. Den ligner endda det, jeg har forestillet mig i læsningen af Tolkiens andre værker end de allerede filmatiserede. Sådan helt uden at svine Amazon, CGI eller mørke elvere. :)

    Dolphinfriendly14-02-22 18:59

  • ★★★★★★1

    Sådan helt uden at svine Amazon

    Der er vel heller ikke noget at udsætte på dem? :)

    Men jeg napper nok prime igen, når serien kommer. Den er på pause lige nu fordi vi har Disney, Netflix, Viaplay og HBO MAX 

    Guldager14-02-22 19:02

  • ★★★0

    Der er vel heller ikke noget at udsætte på dem? :)

    Men jeg napper nok prime igen, når serien kommer. Den er på pause lige nu fordi vi har Disney, Netflix, Viaplay og HBO MAX 

    Det synes jeg heller ikke. :) Men kommentarerne på en mediedækningen af traileren og op til har helt tåbelig på de sociale medier, og til dels også i diverse fora, i Amazon-kritisk toxic fandom style.

    Dolphinfriendly14-02-22 19:11

  • ★★★★★1

    Jeg prøver i god tone at give udtryk for en holdning. Indtil videre er det blevet mødt med ord som "absurd"

    Du fjerner sjovt nok også lige konteksten, at du beskrev det at Amazon laver en Ringenes Herre-filmatisering med IP-rettigheder de fuldt lovligt har købt, som at de “stjæler” fra Tolkien. Når du bruger så stærkt betonede ord, så hører “absurd” til i samme boldgade.

    Kruse14-02-22 19:22

  • ★★★★★★0

    Jamen, så vil jeg da gå mod stemningen og bemærke, at jeg glæder mig sygt meget til serien og forhåbentlig en række efterfølgende sæsoner. Den ligner endda det, jeg har forestillet mig i læsningen af Tolkiens andre værker end de allerede filmatiserede. Sådan helt uden at svine Amazon, CGI eller mørke elvere. :)

    Du er positiv….Wow, nu tør jeg sguda ikke glæde mig længere:-/

    T. Nielsen14-02-22 19:26

  • ★★★★0

    Jeg synes nu det er fint at udtrykke en anden holdning. Jeg kan også synes man bevidst har forsøgt at tilpasse universet vores eget syn på tingene i dag. Og det er der for så vidt heller ikke noget i vejen med, så længe eventyret forbliver et eventyr og ikke en politisk dagsorden. Det var godt nok det sidste jeg skænkede i tanke i denne sammenhæng, men følte mere det lignede et opkog af Jacksons begge trilogier. 

    Babo14-02-22 19:57

  • ★★★★★3

    Har Tolkiens værker nærmest ikke altid omhandlet en form for diversitet? I så fald giver det da glimrende mening og netop i hans ånd, at opdatere nogle af detaljerne til et med tidstypisk billede.

    David Lund14-02-22 21:12

  • ★★★★★★1

    Seriøst... Who da FUCK cares, om karaktererne i et univers med drager, huletrolde og gigantiske brændende bæster har sort hud og/eller en vagina? Serien gør intet nummer ud af det – de karakterer ER der bare. Folk behøver ikke at frygte, at en sorthudet elver pludselig fyrer en lang monolog af om, hvordan hans kaukasiske artsfæller slavebandt hans forfædre på linje med USA's tidlige bosættere.

    "Jamen... det skal jo forestille at være ligesom et middelalderligt Skandinavien!"

    Hvorfor harcelerer I så ikke over dragerne og balroggerne? Er Tolkien udtrykkeligt specifik om, at der vitterligt ikke må være andet end blege væsner i hans univers, så længe de har to ben, to arme og er nogenlunde på højde med Tom Cruise? Smadres jeres indlevelse ikke af en CGI-trold, men til gengæld af et menneske, som blot har en anden hudfarve end jer? I så fald: Tag et ordentligt kig i spejlet, giv jeres svækkede empatiske hjernecentre et spark og nyd showet.

    Derudover: The Critical Drinker er indimellem skæg og indimellem skarp. Han er så også en stokkonservativ incel af rang.

    ;-)

    +1

    Wayne15-02-22 01:42

  • ★★★1

    Er i et eventyr univers i den grad også skråt ligeglad med skuespillernes ophav, køn og kønsidentitet - er bare interesseret i om det er godt lavet og en god historie. Den skal ses, det ligner en måneds tilmelding når både den og The boys sæson 3 er helt på plads, og så skal der rå-binges :) 

    Gormanden15-02-22 09:01

    Nemlig!!!

    T. Nielsen15-02-22 09:10

  • ★★★★★★1

    Er i et eventyr univers i den grad også skråt ligeglad med skuespillernes ophav, køn og kønsidentitet - er bare interesseret i om det er godt lavet og en god historie. Den skal ses, det ligner en måneds tilmelding når både den og The boys sæson 3 er helt på plads, og så skal der rå-binges :) 

    Oh yes :-)

    Wayne15-02-22 10:27

  • ★★★★1

    Mig bekendt var der ingen der havde nogen issues med at Idris Elba spillede Heimdal i Thor filmene. Og det selv om Heimdal med garanti altid er blevet fremstillet som lys af vores nordiske forfædre. 

    Idris Elba var perfekt i rollen. Så det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre at få forskellige hudfarver til at blende ind på en naturlig måde i den slags eventyr.

    S. Rico15-02-22 13:51

    Der var vist nu en del vrøvl over det rundt om på nettet. Men jeg fornemmer at de der klager, de støjer endnu højere nu end dengang.

    T. Nielsen15-02-22 13:57

  • 0

    Der var vist nu en del vrøvl over det rundt om på nettet.

    Kan bekræfte. Især fra de nordiske lande.

    SoyBoy15-02-22 14:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen