Trailer: Netflix udgiver ny teaser til "Jurassic World"-animationsserie

"Jurassic World: Camp Cretaceous" får premiere til september.

"Jurassic World: Dominion" udkommer efter planen i juni 2021, men allerede i år kan dino-elskere mæske sig i en kommende animationsserie. Her tænker vi primært på unge dino-elskere, da "Jurassic World: Camp Cretaceous" er rettet mod et yngre publikum.

Parallelt med tidsforløbet i "Jurassic World" følger vi i "Jurassic World: Camp Cretaceous" seks teenagere. De er fanget i en lejr på øen Isla Nublar. Uden at kunne komme i kontakt med omverdenen knytter teenagerne tætte bånd og bliver gode venner. Alt imens de kæmper for at overleve de glubske dinosaurer.

Læs også: Jubii! Du kan blive den heldige fan, der bliver spist af en dinosaur i "Jurassic World 3"

Animationsserien består af otte afsnit og får premiere på Netflix 18. september i år. "Jurassic World: Camp Cretaceous" indtales også på dansk.

Læs mere om serien via dette link. Se den seneste teaser herunder:

Kommentarer

Netflix udgiver ny teaser til "Jurassic World"-animationsserie

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen