Trailer: Netflix udsender traileren til 3. sæson af "The Rain"

Den danskproducerede Netflix-serie lukker og slukker efter den kommende sæson.

I dag har Netflix offentliggjort traileren til den tredje og sidste sæson af den øko-apokalyptiske serie "The Rain".

I en pressemeddelelse fortæller Netflix, at den danskproducerede serie er én af de mest sete ikke-engelske Netflix Originals på streamingtjenesten med ikke mindre end 30 millioner seere over de to første sæsoner.  

Sæson 3 fortsætter, hvor sæson 2 slap. Flere år efter, at regnen har nedbragt den skandinaviske befolkning kraftigt, bliver det tydeligt for Simone og Rasmus, at de er uenige om, hvordan menneskeheden skal reddes. Rasmus vil inficere alle med selvsamme beta-version af virussen, der gjorde ham til et overmenneske – mens Simone insisterer på, at der må findes en kur.

De medvirkende i sæson 3 inkluderer Alba August (Simone), Lucas Lynggaard Tønnesen (Rasmus), Mikkel Boe Følsgaard (Martin), Sonny Lindberg (Jean), Lukas Løkken (Patrick), Clara Rosager (Sarah), Evin Ahmad (Kira), Nathalie Madueño (Fie), Johannes Kuhnke (Sten). Nye medvirkende er Rex Leonard (Daniel), Cecilia Loffredo (Luna), Henrik Birch (Lars) og Annemette Andersen (Trine). 

"The Rain" lancerede 1. sæson på Netflix i 2018 og er en Miso Film-produktion skabt af Christian Potalivo, Jannik Tai Mosholt og Esben Toft Jacobsen.

Den tredje og sidste sæson består af seks episoder og har premiere globalt den 6. august 2020 eksklusivt på Netflix. Traileren kan ses her:

Se eller gense også vores interview med seriens stjerner, Alba August ("Unge Astrid") og Mikkel Boe Følsgaard ("En helt almindelig familie"), i forbindelse med udgivelsen af 2. sæson af "The Rain" herunder:

Kommentarer

Netflix udsender traileren til 3. sæson af "The Rain"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen