Trailer: Ny intens trailer til den danske post-apokalyptiske Netflix-serie "The Rain"

Når regnen falder, falder vi alle.

Netflix lancerer i dag den endelige trailer til den første danske Original, "The Rain", der får global premiere på Netflix 4. maj. Traileren kan ses herunder.

Civilisationen, som vi kender den, er forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Udenfor det civiliserede samfunds regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være den, de vil. Men de kæmper med sig selv og det faktum, at der selv i en post-apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, overgangen fra barn til voksen og alle de problemer, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.

"The Rain" er skabt af Jannik Tai Mosholt, Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo, mens rollerne bl.a. besættes af Alba August, Mikkel Boe Følsgaard, Lucas Lynggaard Tønnesen, Lars Simonsen, Iben Hjejle, Angela Bundalovic og Sonny Lindberg.

Kommentarer

Ny intens trailer til den danske post-apokalyptiske Netflix-serie "The Rain"

  • 0

    Det bliver interessant at se hvad det bliver til. Jeg tør næsten ikke have for høje forventninger, men det er sgu lidt spændende, når der kommer danske projekter i en genre, vi normalt ikke tør bevæge os i.

    Synes da også QEDA var en fin lille film. Alt taget i betragtning, så var den rimelig godt lavet efter danske standarder. Dog synes jeg det færdige produkt føltes lidt som en filmskoleeksamensafslutning :D

    Minder mig i øvrigt om, at jeg også snart må tage mig sammen til at se Sorgenfri :)

    Nagash23-04-18 11:08

  • ★★★0

    Det undrer mig lidt, at skorstenene stadig er i drift... (1:10)

    Rasmus Drews23-04-18 11:18

  • ★★★0

    Jeg har ikke haft kigget på den her, men med Alba August på rollelisten, skal jeg nok give den en chance.

    David Lund23-04-18 11:35

  • ★★★0

    Rasmus - hvis du stopper på 1:10, kan du se, at der ligger friske lig på stranden, så det må være lige efter hændelsen. Det forklarer skorstenene :)

    davenport23-04-18 16:37

  • ★★★0

    Rasmus - hvis du stopper på 1:10, kan du se, at der ligger friske lig på stranden, så det må være lige efter hændelsen. Det forklarer skorstenene :)

    Ah, jeg tolkede det ikke, som om det var noget, der tidligere var sket.

    Rasmus Drews23-04-18 17:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen