Trailer: Ny og syret trailer til Marvels "WandaVision"

Den første MCU-tv-serie lander meget snart på Disney+.

Efter adskillige års gigantisk succes i biografmørket (senest med "Avengers: Endgame", filmhistoriens finansielt mest succesfulde film) er Marvel Studios og selskabets filmunivers, MCU, klar til at blive en magtfaktor af rang på tv-fronten.

For nylig delte vi her på Moovy nye trailers til Marvel-serierne "WandaVision", "The Falcon and the Winter Soldier", "Loki" og "What If...?", som alle lander på Disney + næste år.

Læs også: Nye trailers til Marvel-serierne "Loki", "WandaVision", "What If..." og "The Falcon and the Winter Soldier"

Og nu har Marvel Studios netop udgivet en spritny trailer til den førstnævnte serie, "WandaVision", som også er den første, der udkommer, og som efter sigende bygger bro mellem de to seneste "Avengers"-film og den kommende "Doctor Strange in the Multiverse of Madness".

Serien vil fokusere på forholdet mellem Vision og Scarlet Witch/Wanda Maximoff, og hvis man husker, hvad der skete med Vision i "Avengers: Infinity War", sidder man formentlig tilbage med en del spørgsmål, som serien forhåbentlig vil besvare.

At dømme efter både de tidligere trailers og den nye af slagsen ligner "WandaVision" en klassisk amerikansk sitcom, komplet med dåselatter og gamle kønsrollemønstre, men hurtigt står det klart, at intet er, som det ser ud til.

"WandaVision" lander på Disney+ den 15. januar, og den nye trailer kan ses her:

Kommentarer

Ny og syret trailer til Marvels "WandaVision"

  • ★★★★★1

    Jeg er så spændt på den her serie, og vil ikke engang høre teorier eller fact om, hvordan den koblet sig på Doctor Strange film nr. 2

    Er bare glad for at se noget der prøver at være noget anderledes, og hendes egenskaber gør at der virkelig kan leges med tingene her.

    Elwood28-12-20 11:38

  • ★★★★★★0

    Ligger på min top tre over serier jeg ser frem til.

    Wayne28-12-20 12:00

  • ★★★★★0

    Ligger på min top tre over serier jeg ser frem til.

    Den top 3 bør jo have 3. sæson af Cobra Kai på alle tre pladser.

    The Insider28-12-20 13:40

  • ★★★0

    Ser rigtig meget frem til denne, ser ud til at være rigtig intelligent brug af Marvel-tegneserien frem mod en ny Biofilm om scarlett og dr strange som modstandere og scarlett witch der er gået fra forstanden af sorg over Visions død. Og hun vil forårsage yderligere død blandt marvelheltene. Hvis altså Feige følger tegneseriematerialet rimeligt trofast.

    Ovenstående burde egentlig ikke være en spoiler, men Elwood skrev at han ikke ville vide noget om baggrunden, så af respekt herfra. 

    Gormanden28-12-20 16:17

  • ★★★★★★1

    Den top 3 bør jo have 3. sæson af Cobra Kai på alle tre pladser.

    Hvad er Cobra Kaj - ham den frække med den store “slange”? ;-D

    Wayne28-12-20 16:21

  • ★★★★★1

    Hvad er Cobra Kaj - ham den frække med den store “slange”? ;-D

    Det er XXX-udgaven. Den bør selvfølgelig også være på ethvert rationelt menneskes top 3.

    The Insider28-12-20 16:29

  • ★★★★★★0

    Det er XXX-udgaven. Den bør selvfølgelig også være på ethvert rationelt menneskes top 3.

    Afgjort :-)

    Wayne28-12-20 19:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen