Det ser skæppe skønt ud.
Trailer: Ny teaser til 2. sæson af "The Last of Us" bringer os tættere på de nye karakterer
En premieredato er nu kun få måneder ude i fremtiden.
En ny teaser til 2. sæson af "The Last of Us" bekræfter, at premieredatoen nærmer sig med hastige skridt. Den præcise dato er endnu ikke meldt ud, men nu i videoen der kan ses herunder, bekræftes det, at Joel og Ellie vender tilbage til april i år.
Der er gået fem år siden begivenhederne i første sæson, og selvom Joel og Ellie har forsøgt at lægge begivenhederne bag sig, bliver de alligevel indhentet af konsekvenserne af deres fortid, hvilket trækker dem ind i en voldelig og farlig konflikt.
I den nye teaser kommer vi lidt tættere på seriens nye persongalleri – især karakteren Abby, som dem, der kender spillet, ved har en stor betydning for historien. Hun spilles af Kaitlyn Dever, som Moovy TV interviewede tilbage i efteråret 2022 om den stjernespækkede romcom "Ticket to Paradise":
Se også: Moovy TV: Forelskelse, festivitas og fede forældre – bag om "Ticket to Paradise"
Bella Ramsey og Pedro Pascal vender naturligvis tilbage som hhv. Ellie og Joel, mens Gabriel Luna nok en gang spiller Joels lillebror, Tommy.
Sæson 2 af "The Last of Us" får premiere til april på streamingtjenesten Max. Teaseren kan ses her: