Trailer: Ny teaser-trailer til "Star Wars: The Bad Batch" lader op til et episk stjernekrigseventyr

De hårde hunde er snart klar til nye halsbrækkende eventyr på Disney+.

Om få dage får 2. sæson af den populære animationsserie "Star Wars: The Bad Batch" premiere på Disney+. Til at forsøde ventetiden har Lucasfilm lanceret en ny, kort teaser-trailer, som kan ses herunder.

Serien handler om en eliteenhed af klonsoldater kaldt Clone Force 99  eller slet og ret The Bad Batch.

Læs også: Længe ventet dansk "Star Wars"-fanfilm afslører sin premieredato

I den kommende sæson er der gået en rum tid, siden vi slap den hårdt prøvede gruppe. I hvert fald har klonernes panser fået en designmæssig opgradering. Og ud over masser af action og flotte scenerier byder teaseren også på et glimt af selveste Darth Sidious.

Der er dermed lagt op til et episk stjernekrigsdrama, når 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch" får premiere på Disney+ den 4. januar.

Kommentarer

Ny teaser-trailer til "Star Wars: The Bad Batch" lader op til et episk stjernekrigseventyr

  • ★★★2

    Det ser ganske fint ud og der er tilsyneladende endnu en Jedi som Palpatine og co. har misset. Ak, Siths har åbenbart ingen arbejdsdisciplin. Ikke overraskende at en teenager med et par måneders træning kunne få lortet til at falde sammen.

    NSF30-12-22 11:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen