Trailer: Ny trailer til Marvels "Secret Invasion" med Samuel L. Jackson

Marvels enøjede helt er snart tilbage i den stjernespækkede spionserie til Disney+.

Samuel L. Jackson vender snart tilbage i rollen som den tidligere S.H.I.E.L.D.-chef og mesterspion Nick Fury i den kommende MCU-serie "Secret Invasion".

Jackson er dog ikke den eneste Marvel-kending, der dukker op i serien. Ben Mendelsohn gentager rollen som det formskiftende rumvæsen Talos, Cobie Smulders vender tilbage som Furys højre hånd, Maria Hill, og Don Cheadle spiller nok e ngang James "Rhodey" Rhodes.

Og flere prominente skuespillere slutter sig til MCU-universet i "Secret Invasion" – såsom "Game of Thrones"-stjernen Emilia Clarke og den Oscar-belønnede Olivia Colman ("The Favourite").

Selvom "Secret Invasion" byder på storstilet action og kulørte rumvæsner, så ligner den mere en klassisk spionserie med samme vibe som "Captain America: The Winter Soldier". I serien kæmper Nick Fury og Talos for at forhindre, at sidstnævntes artsfæller, de såkaldte skrulls, invaderer Jorden.

"Secret Invasion" invaderer Disney+ 21. juni, og til at forsøde ventetiden kan du se en spritny trailer herunder:

Kommentarer

Ny trailer til Marvels "Secret Invasion" med Samuel L. Jackson

  • ★★★0

    Glæder mig mere og mere for hver gang der kommer ny trailer :)

    Elsker det spionmæssige islæt.

    Gormanden 4-04-23 20:05

  • 0

    Noget af det eneste nyere Marvel, jeg personligt synes jer både spændende og interessant ud.

    Dominar Rygel XVI 5-04-23 13:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen