Trailer: "Reacher": Første blik på Jack Reacher-serie – uden Tom Cruise

Muskelbundtet Alan Ritchson overtager rollen som den hårdtslående efterforsker i Amazon Prime-satsningen.

For få år siden blev det annonceret, at Tom Cruise ikke skulle fortsætte i rollen som Jack Reacher i en ny serie baseret på Lee Childs snart 25 bøger om eks-elitesoldaten. I stedet trådte muskelmanden Alan Ritchson på 1.91 meter til.

Et valg, som både forfatteren og fans bifaldte, da den 20 cm lavere og noget lettere Cruise aldrig fysisk matchede beskrivelsen af Reacher i bøgerne. Første trailer byder i hvert fald på en væsentligt større Reacher end hidtil.

LÆS OGSÅ: Dwayne Johnson var i spil til rollen som Jack Reacher

Eks-militærmanden Jack Reachers visit i sydstatsbyen Margrave går ikke efter planen. Inden for kort tid arresteres han og anklages for mord – uden at vide præcis, hvad der er sket.

Det eneste, Jack Reacher ved med sikkerhed, er, at han ikke har slået nogen ihjel i byen. Det viser sig, at mordet alligevel angår ham personligt, og jo længere han bliver i byen, jo mere smuds viser sig for det retfærdighedssøgende muskelbundt.

Første sæson af "Reacher" tager afsæt i Childs første bog og er derfor et reboot, da den første film fra 2013 med Tom Cruise også var baseret på "Falske værdier" – eller "Killing Floor", som originaltitlen lød. "Jack Reacher: Never Go Back" blev anden og sidste film med superstjernen i hovedrollen.

"Reacher" består af otte afsnit og får premiere på Amazon Prime 4. februar 2022. Se traileren herunder:

 

Kommentarer

"Reacher": Første blik på Jack Reacher-serie – uden Tom Cruise

  • ★★★★★★1

    Ligner er godt valg - Alan Ritchson er i øvrigt aktuel som Hank Hall/Hawk i Titans hvor 3 sæson har premiere i dag på Netflix

    Wayne 8-12-21 11:38

  • ★★★★★0

    Jeg kunne rigtig godt lide den første film om Jack Reacher med Tom Cruise også selv om, at han ifølge beskrivelsen af karakteren i bøgerne hverken matchede i højde eller muskel-masse. Det må man til gengæld sige, at Alan Ritchson gør nærmest til perfektion, og derudover er han også en glimrende skuespiller, så den nye serie her ser bestemt lovende ud.

    NightHawk 8-12-21 14:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen