Trailer: Se første trailer til "Narcos: Mexico"

Spin-off af "Narcos"-serien ser dagens lys til november.

Netflix' kartelserie "Narcos" er blevet så populær, at startskuddet til et nyt kapitel i serien allerede er taget. Traileren er netop blevet udsendt til "Narcos: Mexico", der foregår i 80'ernes Mexico og tager afsæt i Guadalajara-kartellets fødsel.

Serien går tilbage til kartellets rødder til dengang, hvor den mexicanske trafficking-verden var en uorganiseret sammenslutning af uafhængige growers og dealers. Félix Gallardo (Diego Luna) tager teten og forener parterne for at bygge Guadalajara-imperiet.

Samtidig følges DEA-agenten Kiki Camarena (Michael Peña), da han flytter familien fra Californien til Guadalajara for at starte på sit nye job. Hurtigt finder Camarena ud af, at opgaven bliver mere udfordrende end først antaget.

"Narcos: Mexico" udkommer 16. november på Netflix. Læs mere om serien på Netflix' hjemmeside.

Kommentarer

Se første trailer til "Narcos: Mexico"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen