Trailer: Se traileren til 2. sæson af "The Witcher"

Rollelisten i fantasy-serien tæller denne gang to danske skuespillere.

Én af de allerstørste Netflix-satsninger vender snart tilbage.

I 2. sæson af "The Witcher" følger vi igen monsterdræberen Geralt af Rivia (Henry Cavil). Den rutinerede witcher fører prinsesse Cirilla (Freya Allen) til det sikreste sted, han kender – nemlig sit barndomshjem og Witcher-fortet, Kaer Morhen.

Mens kontinentets konger, mennesker, elvere og dæmoner stræber efter herredømmet uden for murene, skal Geralt beskytte og oplære Cirilla mod hendes egen spirerende kræfter.

Læs også: Henry Cavill får hovedrollen i ny "Highlander"

"The Witcher"-serien er baseret på Andrzej Sapkowskis fantasy-bøger, der har solgt 15 millioner eksemplarer på verdensplan og er blevet oversat til 37 sprog. Senere hen er der også trykt tegneserier og (ikke mindst) en række populære videospil med afsæt i Sapkowskis univers.

Universet folder sig ud i historien om tre individers sammenflettede skæbner i den vidtstrakte verden The Continent, hvor mennesker, elvere, hekse, gnomer og monstre kæmper om at overleve. En verden, hvor godt og ondt ikke altid er lige nemt at identificere.

Anden sæson af The Witcher får global premiere på Netflix fredag den 17. december. Mens Henry Cavil ("Justice League") er at finde i hovedrollen, så byder rollelisten også på to danskere i store roller: Kim Bodnia som Vesemir, Geralt læremester, og Lars Mikkelsen, der gentager rollen som troldmanden Stregobor.

Se traileren til 2. sæson af "The Witcher" herunder:

Kommentarer

Se traileren til 2. sæson af "The Witcher"

  • ★★★★★★0

    En af de serier jeg har set frem til - Cavil’s bedste rolle.

    Wayne31-10-21 10:27

  • ★★★★★0

    Hmmm.

    Elwood31-10-21 10:33

  • ★★★★0

    Hvor var alle de bogserie oversættelser, da jeg spillede 'The Witcher' i 2007?

    Hvis ikke-slaver... hedder rækkefølgen mere: 1'eren PC spil - 2'eren X360 og PC - 3'eren  "ALLE Elsker" Geralt. Og så blev der oversat bøger mm.

    Gasivodo31-10-21 13:28

  • ★★★★★1

    Hvor var alle de bogserie oversættelser, da jeg spillede 'The Witcher' i 2007?

    Hvis ikke-slaver... hedder rækkefølgen mere: 1'eren PC spil - 2'eren X360 og PC - 3'eren  "ALLE Elsker" Geralt. Og så blev der oversat bøger mm.

    what

    Lars!31-10-21 20:41

  • ★★★★1

    what

    Jeg brokker mig over Witcher Hypen/populariteten, der for 14 år+ siden ikke var specielt stor.

    Bevares, kunne jeg vel egentlig også bare have skrevet...? 

    Gasivodo 1-11-21 00:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen