Trailer: "The Walking Dead"-spinoff offentliggør titel og ny trailer

"The Walking Dead: World Beyond" får premiere til foråret næste år.

"The Walking Dead"-franchisen har ikke tænkt sig at dø foreløbig og har derfor en familieforøgelse på vej til franchisen.

"The Walking Dead: World Beyond" er den tredje Walking Dead-serie, og denne gang vil den udspille sig flere år efter dommedag. Serien følger den første generation af børn og unge, der er vokset op i zombiernes skygge, og vil portrættere et samfund, der måske, måske ikke forsøger at genopbygge sig selv. 

Moderserien kører i øjeblikket på sin 10. sæson og har foreløbig ingen planer om at geare ned, så det skal blive spændende at se, hvordan den nye serie modtages. Er seerne sultne efter mere, eller er grænsen for zombie-sæbeopera nået?

Se den seneste trailer til "The Walking Dead: World Beyond" her:

Kommentarer

"The Walking Dead"-spinoff offentliggør titel og ny trailer

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen