Trailer: Uhyggen spreder sig i Mike Flanagans imødesete "The Haunting of Bly Manor"

Serien er opfølgeren til "The Haunting of Hill House", Netflix' store seerhit fra 2018.

Med serier som "House of Cards", "The Crown" og ikke mindst "Stranger Things" sker det, at streaminggiganten Netflix får et vaskeægte globalt seerhit ind i folden. "The Haunting of Hill House" endte også med at blive en af streamingtjenestens helt store samtaleemner, da den fik premiere tilbage i 2018, men nu er en efterfølger endelig ved at være klar.

"The Haunting of Bly Manor" udgør anden sæson af Mike Flanagans antologiserie. Det vil sige, at handlingen i den kommende serie ikke har noget med "The Haunting of Hill House" at gøre, men blot vil starte sin helt egen uhyggelige spøgelseshistorie.

SAMME SKUESPILLERE – NYE ROLLER

Ikke ulig en lignende serie som "American Horror Story" vender de fleste skuespillere fra første sæson dog tilbage, men de vil nu spille nye karakterer. Det vil sige, at navne som Henry Thomas, Kate Siegel, Oliver Jackson-Cohen og Victoria Pedretti igen er at finde på rollelisten.

"The Haunting of Bly Manor" er baseret på Henry James' litterære klassiker "The Turn of the Screw" fra 1898 og omhandler to forældreløse børn samt deres vogter, som er sikker på, at hjemmet spøger.

Serien er instrueret og skrevet af Mike Flanagan, som også stod bag første sæson og senest var aktuel med Stephen King-filmatiseringen "Doctor Sleep".

"The Haunting of Bly Manor" lander på Netflix 9. oktober, og indtil da kan du se en trailer herunder:

Kommentarer

Uhyggen spreder sig i Mike Flanagans imødesete "The Haunting of Bly Manor"

  • 1

    Jeg elskede Hill House, men denne trailer gør ikke det store for mig. Jeg håber at blive positivt overrasket, for ses skal den.

    Superknys 2-09-20 21:20

  • ★★★★1

    Jeg elskede Hill House, men denne trailer gør ikke det store for mig. Jeg håber at blive positivt overrasket, for ses skal den.

    Som Meat Loaf ville sige, så tog du altså de ord lige ud af min kæft!

    David Lund 2-09-20 21:45

  • ★★★★0

    Jeg kan lide det. :) 

    Riqon 2-09-20 22:16

  • ★★★★0

    Jeg har tiltro til Mike Flanagan, så jeg er klar på endnu en “Haunting of...”.

    Kruse 2-09-20 23:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen