Trailer: "Westworld": "Breaking Bad"-stjerne introduceres i trailer til 3. sæson

Noget tyder på, at historien tager lidt af en drejning...

Tredje sæson af HBO-serien "Westworld" vender først tilbage i 2020, men allerede nu løftes sløret for, hvad vi kan forvente os af den kommende sæson.

Ved første øjekast ligner det en helt anden serie. Fokus i traileren er på Aaron "Jesse Pinkman" Pauls karakter, der bevæger sig rundt i en futuristisk storby, hænger ud med robotter og begår røverier. En umiddelbar afstikker fra sidste sæson af "Westworld", der dog ikke skal spoiles her. Vi får dog et kort gensyn med et kendt ansigt i slutningen af traileren, så mon ikke alt er ved det gamle alligevel... Så meget som det nu kan.

Du skal væbne dig med tålmodighed, da "Westworld" først vender tilbage på den anden side af nytår, men indtil da kan de værste abstinenser styres med traileren her: 

Kommentarer

"Westworld": "Breaking Bad"-stjerne introduceres i trailer til 3. sæson

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen