Jeg var ikke så hooked på den før, men jeg får altid lyst til at se en film, hvis den scorer bundkarakter =)
Anmeldelse: Drive-Away Dolls
Kære Ethan Coen. Det her makværk er ingen tjent med.
En hyldest til den dårlige smag. En film, der er så dårlig, at den bliver underholdende. Hvor manuskriptet går hen og bliver intelligent, da folkene bag ved alt om dårlige film. Skuespillerne er med på legen og leverer overspil. Det bliver hylende morsomt. Der kan nævnes flere vellykkede eksempler på dette i filmhistorien. "Drive-Away Dolls" er i en anden gruppe. Dén, der giver en virkelig dårlig smag i munden.
De to lesbiske veninder Jamie og Marian tager på et roadtrip sammen. De to unge damer får undervejs lumske fyre i hælene, da de gerne vil have den grå kuffert i bagagerummet på deres udlejningsbil. De opdager ingenting, mens de snaver til højre og venstre, møder flirts i diverse kældere og får besøg af andre flirts af moteller på vejen. Og hvad har den populære senator med det hele at gøre med det hele?
"Drive-Away Dolls" er dårlig. Rigtig dårlig. En mærkværdig blanding af roadmovie, farce, softcore-porno og mærkværdige eksistenser. Det burde lige være den slags, som Coen-brødrene kan få noget godt og underholdende ud af. Desværre er det kun den ene bror, Ethan, der er på som instruktør og manuskriptforfatter denne gang. Den anden lavede "Macbeth" i stedet for. Ethan har i den grad haft brug for Joels pen. I stedet må han nøjes med sin egen hustru, Tricia Cooke, og intet fungerer her.
Det hele virker som en form for en parodi på en Coen-brødrene film. Hvis man er kender af deres bagkatalog, kan man med garanti spotte referencer til flere af instruktørernes tidligere film som "Fargo", "No Country for Old Men" og "Burn After Reading". Hvor det fungerede i dem, bliver det aldrig sjovt eller engagerende i "Drive-Away Dolls". Tilfældige scener er sat sammen til en form for ikke-sammenhængende film. Selv karakterer, som burde være morsomme karikaturer, bliver aldrig sjove.
"Drive-Away Dolls" virker som om, at den gerne vil være en slags exploitation-film fra det 21. århundrede. Men det er så horribelt dårligt skrevet og spillet. Vi skal hele tiden mindes om, at vi er med lesbiske på tur og der er sex få på hver eneste bar. Men selv ikke, når der forsøges at træde over grænser og tabuer, er det aldrig grotesk eller underholdende nok. Cameos fra store skuespillere dukker op flere steder i filmen, men de har intet at spille med eller op imod. Alt er en unødvendig tør og føles som en lang kedelig gimmick. Margaret Qualley overspiller på det groveste som den maskulin lebbe, der nedlægger den ene efter den anden på turen. Som karakterelement trækkes det ud alt for længe og til ingen verdens nytte. Som veninden er Geraldine Viswanthan tør som en spand sand fra Vesterhavet, men har i det mindste en lille smule udvikling i løbet af filmen. Deres dialoger eller scener er aldrig sjove, spændende eller bare det mest interessante. Der mangler i den grad mere smørelse på karakterudviklingen.
"Drive-Away Dolls" er et regulært makværk. Der er intet at hente her. Det er 84 minutters tomhed. Der bliver skudt lidt her og der, mens der kastes rundt med meningsløs dialog, som måske kunne have været sjovt. Men det lesbiske roadtrip kommer aldrig op i gear. Kære Ethan Coen. Find din bror og lad os få en god film næste gang. Det her er ingen tjent med.
"Drive-Away Dolls" har dansk biografpremiere 22. februar. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.
