Forum - Forum-tråd: Forslag til TV-løsning søges

Forslag til TV-løsning søges

  • ★★★★★★0

    Jeg har fået brev fra ViaSat, om at de om en lille måned lukker ned for vores signal. Jeg er en af de sidste kunder, der havde TV gennem Waoo, som TreFor har afbrudt samarbejdet med. ViaSat har tilbudt mig at komme og sætte en parabol op ganske gratis, hvis jeg forbliver kunde. Det koster så 500 et-eller-andet i måneden. Det synes jeg er dyrt, og jeg er egentlig ikke interesseret i at have en gammeldags parabol hængende på huset, samt at det er pisse ustabilt i dårligt vejr.

    Så nu skal jeg tænke nyt, og for under 4-500 i måneden. Jeg har en PS4, så app løsninger er jo tilgængelige. (Jeg har ikke medregnet strømforbrug, for jeg ved ikke hvor meget 4eren æder.)

    Udover DRs platform som jeg har, kunne jeg godt tænke mig at se TV2 og Discovery Science. Jeg regner med at beholde mit ViaPlay abb, samt Netflix. Jeg er total ligeglad med 4,5,6,7,8,9eren, Charlie, Zulu og hvad de nu hedder alle sammen.

    Hvad er det smartste at gøre her?

    davenport17-06-16 17:05

  • ★★★★★★0

    Jeg tror Discovery Science bliver svær at finde. Jeg ville have foreslået Boxer, da det jo bare kræver at du har en DVB-T-tuner og en antenne, men de tilbyder ikke kanalen. De tilbyder dog TV2 og i følge mine forældre, har de vist et abonnement specifikt til det, som ikke er alt for dyrt.

    Alternativt er det vel TV2 Play, hvor liveudgaven koster 99 kr. om måneden, der er dog ikke en app til PS4, så den billigste løsning er nok en Chromecast.

    Daym, det er dyrt at se TV.

    Zero Cool17-06-16 17:18

  • ★★★★★0

    Jeg er hoppet på Apple TV og hertil den gratis DR TV app. Man kan AirPlay TV2, hvis det er vigtige kanaler for en (og der kommer også en app på et tidspunkt i år til den). Jeg fandt dog lynhurtigt ud af, at jeg slet ikke behøver andet end DR (og Netflix samt HBO). Jeg har mere eller mindre spildt penge i årevis på TV-pakker, der slet ikke var nødvendige for mig.

    PS. TV3s app skulle også være fyldt med gratis indhold, men jeg har ikke fået kigget på den selv.

    David Lund17-06-16 18:46

  • ★★★★★★0

    En Chromecast er også en mulighed og jep, TV3 Play har en del. Jeg aner dog ikke hvor god deres app er.

    Zero Cool17-06-16 19:42

  • ★★★★★★0

    ViaPlay er helt fin. Den havde begyndervanskeligheder, men det er rettet til, og det flyder ligeså godt som NF. Mener også de sender i 5.1.

    davenport18-06-16 12:11

  • ★★★0

    Hvad endte det med?

    Jeg har lidt samme problem, da jeg også er faldet tilbage på boxser. Jeg har TV2 og TV 2 Zulu ved boxer. Jeg havde også kanal 6, men det kræver fra d. 1/4-16 DVB-T-2 tuner og det har mit 12.500,- kr. dyre Samsung C8705 fra 2010 ikke :-(

    Jeg streamer Netflix og ViaPlay via Appel TV og HBO via min PS 3

    MadMartigan28-07-16 15:14

  • ★★★0

    Når nu den gamle tråd her blev livet op, så kan jeg da også lige tilføje, at Tv2 Play i mellemtiden har lavet en app til AppleTV også, så man ikke behøver Airplay'e fra telefonen :)

    HonoDelLoce28-07-16 15:31

  • ★★★0

    Er det kun til det nye Apple TV eller er det også til os med det "gamle" generation 3 tror jeg mit er.?

    MadMartigan28-07-16 15:34

  • ★★★★★★0

    Jamen, det endte med, at vi ikke fandt en løsning, så fra søndag har vi ikke længere flow tv. Og det passer mig egentlig fint, da det apparat i forvejen æder alt for meget tid. Så vi "nøjes" med DR, NF og ViaPlay. Betaler vidst også for HBO, men er aldrig rigtig kommet igang med det. Jeg er spændt på hvad børnene siger, da de så kun kan se Ramasjang, hvor de i dag har ca. 10 kanaler med tegnefilm. Men de klarer den nok. Det meste går egentlig op i Youtube, Minecraft og Disney Infinity alligevel.

    Det eneste jeg kan blive træt af, tror jeg, er at jeg kommer til at misse rigtig mange landskampe...

    davenport28-07-16 15:57

  • ★★★0

    Er det kun til det nye Apple TV eller er det også til os med det "gamle" generation 3 tror jeg mit er.?

    Så vidt jeg lige kunne snuse mig frem til, så kræver den gamle model stadig airplay :)

    HonoDelLoce28-07-16 16:16

  • ★★★★★★0

    Så er vi sgu uden fjernsyn... Det er en underlig, tom følelse, lidt som at være koblet af. Kan ikke rigtig forklare det. Gad vide hvad tiden skal gå med nu? Nå, det har jeg jo selv valgt! Det er bare underligt ikke at kunne zappe mere..

    davenport 3-08-16 14:55

  • ★★★★★★1

    Jeg kan dårligt huske hvordan det er at se tv, fordi det vel snart er 20 år siden, jeg droppede det. Men man vænner sig overraskende hurtigt til at bruge sin tid på noget andet. Ikke nødvendigvis noget produktivt, men trods alt mere produktivt end at sidde og lede efter noget, man gider at se.

    Det største "problem" der følger med, især hvis man heller ikke hører radio er, at der vel går 3-4 år og så aner man overhovedet ikke hvem der er hvem, når det kommer til danske "kendisser". Men det er i virkeligheden ikke et stort tab, viser det sig ofte, når man finder ud af hvad de er berømte for. :D

    Zero Cool 3-08-16 16:07

  • ★★★★★★0

    Trods tv-signal kender jeg også kun disse kendisser i begrænset omfang. Jeg har mest zappet mellem Discovery, NatGeo og den slags. Men mest af alt ser jeg DR2 og DRK, og dem har jeg jo stadig gennem PS4eren. Tror det går, selv for mig ;)

    davenport 3-08-16 16:44

  • 0

    De største kendisser i dagens Danmark er også mest af alt realitystjerner, som er kendte for at spille dumme. Det overlever man nok. Nu har jeg boet i Sverige i lidt over tre år og det eneste jeg savner fra dansk tv er sportsprogrammerne, da jeg interesserer mig en del for det. Alle diverse underholdningsprogrammer kan jeg sagtens undvære og programmerne her i Sverige er dårligere end i Danmark. Og så er det heller ikke være end at alle DRs programmer kommer som podcast.

    Whispering Horse 3-08-16 20:41

  • ★★★★0

    Jeg har også flere gange været tæt på at kvitte tv-signalet, men det kræver, at jeg kan få adgang til sport på anden måde (fodbold og cykelløb især), uden at det bliver for dyrt. Og desværre er der ikke een udbyder, der sidder på nok rettigheder til, at det giver mening.

    dyg 3-08-16 21:06

  • ★★★★★1

    Jeg har det på samme måde i andre henseender... Jeg har ikke hørt radio i 20 år og stoppede ca. samtidig med at følge med i ny musik – sådan ca. da musikmagasinet ZOO stoppede med at udkomme.

    Jeg plejede eller at følge ret god med i ny musik, men nu hører jeg stort set kun musik fra før 2000'erne samt nyere film scores og soundtracks (+ selvfølgelig nyere musik udgivet af bands, der eksisterede før 2000'erne, f.eks. Duran Duran, Depeche Mode osv.).

    Det gør mig muligvis til en old fart, men det er vist ikke så ualmindeligt...

    chandler75 3-08-16 21:12

  • ★★★★★★0

    Musik er faktisk et felt, hvor jeg ikke føler at jeg er "faldet af". Det hænger nok mest sammen med, at jeg næsten altid har hørt musik af den lidt mere alternative slags og jeg primært har fået forslag fra venner og bekendte, som hørte den samme slags musik.

    Ikke at tv ikke hjalp i sin tid, fordi jeg fandt godt nok meget godt musik via Headbangers Ball og Alternative Nation på MTV i 90'erne. Jeg husker tydeligt, da jeg første gang så Rage Against the Machine på MTV og styrtede ud og købte deres album et par dage efter.

    Sidste koncert jeg var til, var med Wolf Alice, som udgav deres første studiealbum sidste år og spiller en blanding af alt det fede alternative rock fra slutningen af 80'erne og starten af 90'erne - der er inspiration fra Pixies, diverse grungebands, shoegazing og drømmerock. Og de er virkelig gode på scenen.

    Zero Cool 3-08-16 21:19

  • ★★★★★0

    Jeg synes nu også, at "alternativ" musik har været min primære musikkilde i mit voksenliv... Jeg havde sågar mit eget lille DIY  label (Organic Pipeline), der udelukkende udgav noise for ca. 10 år siden. Mere alternativt bliver det vist ikke :)

    Men jeg aner f.eks. ikke rigtig, hvem MØ er... Til gengæld ved jeg, at New Order og Iggy Pop fornylig har udgivet nyt og har selvfølgelig købt det :)

    chandler75 3-08-16 21:27

  • ★★★★★★0

    MØ kender jeg kun fordi en af mine veninder har gået i skole med hende og hendes musik viste sig faktisk at være ret habil på hendes første skive. Men med fare for at lyde som en hipster-type, mistede jeg lidt interessen, da hun valgte at gå 110% kommerciel.

    Zero Cool 3-08-16 21:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen