Jeg havde overvejet at vente lidt længere, fordi der jo er mere DLC på vej, men jeg følte at det at gå i gang igen og det er så min tredje figur, jeg har gang i nu. Jeg er ikke den store fan af survival mode, men det er meget cool, at de har smidt det i spillet.
Automatron er en ret cool udvidelse, jeg er ikke nået til Far Harbor endnu, men det forekommer mig, at der er kommet lidt mere på mappet, altså et par steder jeg ikke er stødt på tidligere, så selvom jeg har været igennem spillet et par gange allerede, så er der noget nyt at komme efter, inkl. nyt loot, hvilket man jo ikke skal kimse af.
Workshop-udvidelsen er også ret cool og de kunne sagtens lave endnu en opgradering. Jeg har endnu ikke fanget nogle creatures, men der er en bunke nye ting man kan bygge, som jeg næsten føler, at de burde have taget med til at starte med. Uanset hvad, har det givet mig lyst til at bruge lidt mere tid på mine settlements, som jeg ellers ignorerede så godt som jeg kunne, da jeg spillede anden gang.