Og den fængede slet ikke?
Måske burde du give den et forsøg mere - det er et godt juleeventyr, med indlagt humor.
Jeg har set så mange klip fra filmen, at det er svært at afgøre, om jeg rent faktisk har set hele filmen - eller kun de mange klip.
Mener dog at jeg på et tidspunkt så den med børnene, da de var små. Det var på et tidspunkt, hvor de var mest til prinsessefilm eller andre film med piger i hovedrollerne. Så der var ikke umiddelbart efterspørgsel efter flere Alene Hjemme film dengang.
Jeg skylder helt sikkert at få set den (igen) med friske øjne. Og december er jo en glimrende anledning.
Sidste december kastede jeg mig over Mission Julegave. Og den var desværre for fjollet til min smag. Så jeg kunne godt være lidt nervøs for Alene Hjemme.
Det er jo generelt udfordringen, når man ser gamle film for første gang. Så har man slet ikke nostalgi-faktoren med.
Der er dog én julefilm, som jeg SKAL have genset i år. Og det er It's a Wonderful Life. Jeg så den for første gang for 4-5 år siden og var ret begejstret. Nu skal resten af familien udsættes for den. Men eftersom de ikke gider sort/hvide film, så er det planen at give farve-versionen et skud.
De fleste purister skriver dog, at farveversionen er noget møg. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at den vil falde i god jord herhjemme.