Ben Affleck laver film, der går bag om Roman Polanskis "Chinatown"

Affleck både skriver og instruerer "The Big Goodbye", som skildrer skabelsen af Polanskis klassiske krimi.

Ben Affleck var sidst aktuel bag kameraet med box office-floppet "Lev om natten" fra 2016, men nu er skuespiller-instruktøren klar til at tage revanche med et nyt projekt. Og det er en stor opgave, som Batman-skuespilleren kaster sig ud i.

Han skal nemlig filmatisere bogen "The Big Goodbye: Chinatown and the Last Years of Hollywood", som går bag om produktionen af Roman Polanskis hovedværk "Chinatown" fra 1974, der har legendariske Jack Nicholson i hovedrollen som privatdetektiven Jake Gittes.

Læs også: David Fincher laver "Chinatown"-prequel til Netflix

Bogen er skrevet af Sam Woller og giver et indblik i alle facetter af tilblivelsen af "Chinatown" og ikke mindst dens placering som hovedværk i den amerikanske nybølge. 

Filmatiseringen står til at blive en film fuld af kendisser ikke ulig Quentin Tarantinos "Once Upon a Time... in Hollywood", da berømte ansigter som Jack Nicholson, Faye Dunaway, John Huston, Robert Evans og ikke mindst Roman Polanski er roller, som skal udfyldes. Hvem der er i spil til at udgøre rollerne, vides endnu ikke.

Kommentarer

Ben Affleck laver film, der går bag om Roman Polanskis "Chinatown"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen