Første billede af Idris Elba som skurk i "Fast & Furious"-spin-off

Optagelserne til "Hobbs & Shaw" er i fuld gang, og nu ved vi, hvordan Elba tager sig ud over for Dwayne Johnson og Jason Statham.

Johnson og Statham spiller hhv. Luke Hobbs og Deckard Shaw, som både sloges mod og med hinanden i de to foregående "Fast & Furious"-film.

I "Hobbs & Shaw" slår de pjalterne sammen og går i clinch med en hårdhudet skurk spillet af Idris Elba ("Star Trek Beyond"), og i et nyt Instagram-opslag afslører Johnson ikke blot Elbas look i filmen, men også skurkens navn: Brixton.

Ud over Johnson, Statham og Elba medvirker bl.a. Vanessa Kirby ("The Crown") og Eddie Marsan ("The World's End") i filmen, som instrueres af David Leitch ("Deadpool 2", "Atomic Blonde").

"Hobbs & Shaw" bliver således den efterhånden niende film i den succesfulde "Fast & Furious"-franchise, der har indtjent godt 5,1 mia. dollars på verdensplan. "Fast & Furious 9" udkommer i øvrigt i 2020.

Johnson, Statham og Elba slås dog i biffen allerede den 1. august 2019.

Kommentarer

Første billede af Idris Elba som skurk i "Fast & Furious"-spin-off

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen