"Han er ikke død!" - Samuel L. Jackson vil gerne spille Mace Windu igen

"Star Wars"-veteranen er klar på at svinge det lilla lyssværd igen når som helst.

Samuel L. Jackson er særdeles opsat på at gentage rollen som jedi-mesteren Mace Windu i et fremtidigt "Star Wars"-projekt. En rolle, Jackson portrætterede i George Lucas' prequel-trilogi.

Skuespilleren mener såmænd slet ikke, at den populære karakter omkom i "Star Wars - Episode III: Sith-fyrsternes hævn" – selvom det unægteligt så sådan ud efter et fatalt opgør med Darth Sidious.

Læs også: Natalie Portman er frisk på mere "Star Wars"

I et interview til Empire Magazine udtaler Jackson ligefrem "han er ikke død!" om jedi-mesterens skæbne. Samtidigt erklærer den garvede skuespiller, at han hellere end gerne ser Mace Windu genoplivet i en kommende "Star Wars"-serie eller -film.

Da Lucasfilm jo har det med at genoplive "Star Wars"-figurer, der tilsyneladende er døde, kan det næppe udelukkes, at Samuel L. Jackson en dag får opfyldt sit ønske om at vende tilbage til den fjerne galakse. 

Tiden må vise, om Mace Windu nogensinde kommer til at svinge sit karakteristiske lilla lyssværd i et kommende "Star Wars"-projekt, men under alle omstændigheder kan fans af det fantasifulde sci-fi-univers bl.a. se frem til Disney+-serierne "Star Wars: The Acolyte" og "Star Wars: Skeleton Crew" samt biograffilmen "The Mandalorian & Grogu".

Men er I enige med Jackson i, at Mace Windu potentielt overlevede? Gense karakterens "dødsscene" herunder:

Kommentarer

"Han er ikke død!" - Samuel L. Jackson vil gerne spille Mace Windu igen

  • ★★0

    Please don't.

    The Paki Don13-02-24 11:15

  • ★★★★★★0

    Please don't.

    He's getting too old for this shit?

    Wayne13-02-24 11:33

  • 0

    Lad dem der er døde være døde. Der er 25.000 års historie man kan give sig i kast med. Jeg har dog ikke noget imod at han dukker op i animeret form i Tales of the Jedi. Og så medvirker han i adskillige tegneserier. Der komer en fra Marvel på 4 numre i dette forår.

    Johnny4213-02-24 13:01

  • ★★★0

    Please don't.

    Ja, stop det …

    Gormanden13-02-24 19:30

  • ★★0

    He's getting too old for this shit?

    I'm getting too old for this shit. Folk må gerne dø i Star Wars universet. Det kan godt være, at noget af skuespillet er sæbeopera værdigt, men historiens univers behøver ikke at spejle det. :-D

    Lad dem der er døde være døde. Der er 25.000 års historie man kan give sig i kast med. Jeg har dog ikke noget imod at han dukker op i animeret form i Tales of the Jedi. Og så medvirker han i adskillige tegneserier. Der komer en fra Marvel på 4 numre i dette forår.

    Lige netop. Bare det ikke er EFTER hans DØD i Episode III, så vil jeg da gerne se ham, hvor det giver mening. 

    The Paki Don13-02-24 20:52

  • ★★★★1

    Tsk, tsk sofaeksperter...la' nu bare Disney™©® styre dette fremover...(aka for ∞!) 

    Gasivodo14-02-24 04:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen