Damon kan sikkert nøjes med 9%
200 mio dollars - kan sgu godt forstå hvis han har mareridt. :-)
Man hører tit historier om skuespillere, der takkede nej til store hovedroller og senere fortrød beslutningen – Will Smith og "The Matrix", Leonardo DiCaprio og "Boogie Nights", Halle Berry og "Speed"...
Og så er der Matt Damon og "Avatar". Tilbage i 2007 havde Damon så travlt med at lave "The Bourne Ultimatum", at han var nødt til at afvise James Camerons tilbud om at spille soldaten Jake Sully i "Avatar" – og til i øvrigt at få 10% af filmens indtægter, hvilket altså ville have sikret Damon en løncheck på svimlende 200 mio. dollars.
I stedet fik den dengang relativt ukendte australier Sam Worthington rollen som Sully, og fordi han ikke var en filmstjerne à la Damon, fik han ikke en andel af filmens fortjeneste.
Over for GQ Magazine i 2019 fortalte Damon, at hans nej til Cameron og "Avatar" stadig hjemsøger ham, især fordi Cameron laver film så sjældent – siden 1997 har instruktøren blot lavet to spillefilm, den første "Avatar" og "Avatar: The Way of Water", om end endnu flere Pandora-eventyr er på trapperne.
Og apropos Damon og de kommende "Avatar"-fortsættelser, så fortæller Cameron i et nyt interview med BBC, at han er opsat på at få den efterhånden 52-årige Damon med i en af de næste "Avatar"-film:
"Damon er stadig ærgerlig over at være gået glip af 10% af 'Avatar'-indtægterne, men altså... Matt, du er en af verdens største filmstjerner, kom nu videre. Men han var nødt til at lave en Bourne-film, og der var intet, han kunne gøre, så han var nødt til at sige nej. Men vi er nødt til give ham en 'Avatar'-birolle, så verden kan komme i balance igen. Men han får ikke 10%, fuck dét!"
"Avatar: The Way of Water" kan netop nu ses i de danske biografer – bl.a. i knivskarp 3D HFR med Dolby Atmos-lyd i FORMAT Biograf. Du kan booke billetter her.
Og herunder kan du se Moovy TV's interviews med filmens skuespillere – Damon er altså ikke en af dem:
Damon kan sikkert nøjes med 9%
200 mio dollars - kan sgu godt forstå hvis han har mareridt. :-)