nu så jeg klippet igen. Det er ikke McClane der bliver ramt af grenade Launcheren. Simon rammer sig selv, da han fejlagtigt tror at mundingen peger imod McClane. Så derved er der jo som sådan ikke noget vildt overdrevet ved scenen, andet end at eksplosionen i virkeligheden nok havde været større:o)
Len Wiseman instruerer "Die Hard: Year One"
"Die Hard"-franchisen er vanskelig at slå ihjel. Hollywood Reporter kan således bekræfte, at en sjette film i serien er undervejs, og den har fået titlen: "Die Hard: Year One". Den vil blive instrueret af Len Wiseman, der også stod for "Die Hard 4.0".
Selvom Bruce Willis forventes at vende tilbage i rollen som John McClane, så vil også en yngre version blive castet, da planen er at lave en film om, hvordan John McClane blev den person, vi mødte i den oprindelige "Die Hard" fra 1988. Historien skal dog efter sigende begynde allerede i 1979. Endnu er der ikke tilknyttet nogen manuskriptforfatter.
Mellem 2009-10 udkom der en tegneserie med netop titlen "Die Hard: Year One" fra Boom! Studios. Serien fulgte den unge, grønne betjent John McClane, der selv i 70'erne befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt...
Selvom den seneste film i franchisen, "A Good Day to Die Hard", ikke præsterede så godt i amerikanske biografer, så klarede den sig rigtig fint globalt, i hvert fald hvis man ser på omsætning.